skip to Main Content

Opbyg et forældrenetværk

Opbyg et forældrenetværk

 

Gør noget ud af at forældrene lærer hinanden at kende – herunder navne, holdninger, jobs, interesser, søskende i familien o.s.v.

Hvorfor skal man have et forældrenetværk?

• Forældres kendskab til klassens børn og forældres engagement i klassens liv styrker klassens trivsel markant.

• For at forebygge konflikter, drilleri og mobning

• Fordi det skaber fælles rammer

• Problemer tackles bedre, hvis man kender hinanden og har aftalt at tale sammen, hvis man kommer i tvivl

• For at undgå misforståelser, frustrationer og usikkerhed.

Børn, der ikke trives i skolen, har en større risiko for at begå kriminalitet. Hvis du tager aktiv del i dine børns dagligdag i institutionen eller skolen, styrker det børnenes sociale liv. Samarbejdet med de andre forældre styrker fællesskabsfølelsen. Gennem netværket med de andre forældre bliver ansvaret for børnenes trivsel et fælles ansvar. Jo tidligere netværkene dannes, jo bedre. Det er nemlig nemmere at kntakte hinanden om de problemer, der kan opstå, når I kender hinanden godt. Samarbejdet mellem jer kan gøre, at alle børn og forældre bliver en del af gruppens eller klassens fællesskab.

Et godt forældrenetværk består af forældre som:

• Tager ansvar for hinandens børn

• Vil samarbejde omkring hinandens børn

• Tager rygter alvorligt og reagerer hurtigt og klogt på dem

• Reagerer hurtigt og klogt på akutte problemer, og som gerne tager andre forældre med på råd.

• Ikke går alene med sine bekymringer

Hvorfor skal skolerne sætte forældrenes samarbejde i gang?

Fordi forældrene ikke kender hinanden, når de starter i skolen.

Fordi forældresamarbejdet bliver for tilfældigt og skrøbeligt, hvis det skal komme af sig selv.

Fordi forældrene er en ressource ind i trivselsarbejdet, når de samarbejder aktivt for, at alle klassens børn er med i fællesskabet.

Fordi lærerne sparer tid på konflikter og frustrationer, hvis de kan løses af forældregruppen.

Fordi forældrene forventer at skolen er tydelig omkring forventningerne til dem.

www.dkr.dk– søg forældrefiduser, forældrenetværk

Back To Top