skip to Main Content

9. KLASSE

I de ældste klasser tages der fat på problemstillinger i forbindelse med pubertet, rygning, alkohol og rusmidler og det liv der venter efter folkeskolen.

EMNE

  • Selvstændig stillingtagen
  • Krop, følelser og seksualitet
  • Deltagelse i Sundhedsstyrelsens Kun med Kondom kampagnen og Uge Sex
  • Trivselsfremme
  • Afstigmatisering af psykiske lidelser

FORMÅL

  • I de sidste år af skoleforløbet får fest- og gå-i-byen-kulturen ofte et stigende om­fang, hvorfor målet er, at skaffe sig viden om og indsigt i festkulturens betydning for eleverne, og hvorledes eleverne kan fastholde en adfærd, præget af ansvar­lighed over for dem selv, deres venner og samfundet.
  • At forældrene gives indsigt i – og tager ansvar for afholdelse af sidste skole­dag, samt at forældrene fortsat fastholder ideen om nære netværk.
  • Deltagelse i Sundhedsstyrelsens Kun med Kondom kampagnen og Uge Sex

TEMAER

  • Uddannelsesvalg
  • Ændret adfærd
  • Gruppepres
  • At turde sige fra
  • Rusmidler
  • Knallertkultur og spiritus
  • Festkultur

Alkoholdialog

Undervisningsmaterialet »Alkoholdialog« indeholder øvelser til undervisning i de ældste klasser.

Der sættes fokus på sociale overdrivelser og redskaber, der kan hjælpe unge til at håndtere gruppepres og tage stilling til deres eget og kammeraternes alkoholforbrug. Alkoholdialog er inddelt i tre niveauer, hvor der kan springes i forløbene alt efter, hvor meget erfaring med alkohol eleverne har.

www.alkoholdialog.dk

Angst

Angst og stressrelaterede tilstande kan komme til udtryk på mange måder. For nogle kommer angsten som intense reaktioner på bestemte tidspunkter og for andre er angsten til stede hele tiden. Angsten viser sig både som psykiske og kropslige symptomer og kan også have betydning for ens adfærd.

Hvad er angst ?

Angst er en naturlig reaktion på oplevet fare. Angsten sikrer, at vi reagerer hurtigt og instinktivt og fx flygter eller forsvarer os, når vi føler os truede. Men nogle mennesker reagerer på begivenheder eller i situationer, der ikke almindeligvis udløser angst. Det vil sige, at den naturlige angstreaktion er ude af proportion med den reelle fare.

Nervøse tilstande dækker over de mest almindelige angstlidelser som socialfobi, agorafobi, enkeltfobi, panikangst, generaliseret angst og OCD. Angsten er typisk vedvarende, det føles måske som om den altid har været der, og typisk har den ikke én bestemt årsag.

Stress-relaterede tilstande dækker over reaktioner på enten svær belastning, der udløser en akut belastningsreaktion, eller en permanent negativ livsændring der medfører en tilpasningsreaktion. Diagnoserne hedder posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD), akut stressreaktion og tilpasningsreaktion

Læs om de forskellige angstlidelser her:

http://angstforeningen.dk/

Hvilke symptomer er der på angst?

Angst har både psykiske og kropslige symptomer. De psykiske symptomer kan være af forskellig karakter og sværhedsgrad. Det kan fx være som en konstant uro og bekymring, eller som pludselige panikanfald. Personer med OCD vil opleve tvangstanker og/eller udføre tvangshandlinger, sædvanligvis af frygt for at noget frygteligt ellers vil ske. Personer med PTSD plages af flashbacks, hvor de oplever at være tilbage i traumatiske situationer. Mennesker med angsttilstande kan ofte godt rationelt forstå, at deres frygt er overdrevet, men alligevel være ude af stand til at bekæmpe den.

De kropslige symptomer på angst kan fx være hjertebanken, sveden, trykken for brystet, rysten og søvnproblemer. De fysiske symptomer formidles over den del af nervesystemet, som kaldes det autonome nervesystem, hvilket betyder at de er uden for viljens kontrol.

Bryd Tavsheden

– om børnevold og kærestevold

https://www.brydtavsheden.dk/

Book en gratis temadag:

https://www.brydtavsheden.dk/aktiviteter/temadage/

Butikstyveri

Tyveri hører til den type kriminalitet, man kalder berigelseskriminalitet. Det betyder, at man tager noget, der tilhører en anden for at beholde det selv. Man ‘beriger’ sig selv.

Det er tyveri at stjæle en bil, men det er også tyveri, at snuppe en pose vingummi i en kiosk uden at betale. Det er altså ikke varens værdi, der bestemmer, om noget er tyveri.
Nogen begår indbrud for at stjæle. Indbrud opfattes som grovere end andet tyveri, fordi man ud over at stjæle krænker/bryder ind på andres private område.
Når en dommer skal give en kriminel person en straf, betyder det noget, om gerningsmanden har begået noget kriminelt før. Det gælder også for tyve.

Læs mere på Det Kriminalpræventive Råds hjemmeside:

http://www.dkr/tyveri.dk

 

Børns Vilkårs skoletjeneste

Børns Vilkårs Skoletjeneste tilbyder oplæg og trivselsforløb i hele Danmark.

Oplæg til skolebørn, til forældre og til professionelle. I trivselsforløbet inddrages både børn, forældre og lærere i arbejdet mod mobning og for trivsel.

https://bornsvilkar.dk/oplaeg-og-workshops/

Den store prøve

 Film om alkoholmisbrug i hjemmet

Se filmen ” den store prøve” der handler om alkoholmisbrug i familien, og dyk derefter nede i de aktiviteter i kan arbejde med.

Det er Red barnet der står bag dette materiale

https://redbarnet.dk/skole/boerns-rettigheder/den-store-proeve-om-alkoholmisbrug/quick-guide-den-store-proeve/

Børns vilkår – Børne telefonen

Rådgivning og oplysning til børn og unge – helt anonymt.

https://bornetelefonen.dk/

Forebyg og bekæmp deling af nøgenbilleder

Hvordan håndterer I en situation hvor elever på jeres skole krænkes på f.eks sociale medier? Hvad siger loven på området? Få råd og vejledning i nyt inspirationsmaterialet fra DCUM og Undervisningsministeriet.

Se nedenstående link.

 

http://dcum.dk/ungdomsuddannelse/vaerktoejer-og-inspiration/forebyg-og-bekaemp

danskelove.dk/straffeloven/235

 

 

 

Forældrefiduser

Forældrefiduser er inspiration fra Det Kriminalpræventive Råd

til forældre, lærere, pædagoger og skolebestyrelser om, hvordan man nemt kan tage ansvar for klassens sammenhold.

foraeldrefiduser.dk

Fuld af Liv- Forældremøder om alkohol

DIT BARN – DIN ALKOHOLDNING er et inspirationsmateriale til forældremøder i 7.-9. klasse. Materialet informerer om, hvordan man som forælder har indflydelse på sit barns alkoholvaner og giver inspiration til at tage stilling, tale med sit barn om alkohol og lave aftaler enten individuelt eller på klasseniveau.

Over halvdelen af danske unge har prøvet at drikke som 14-årige. Det er derfor en god idé at tale om alkohol på forældremøder fra 7. klasse, men det er aldrig for sent at tage emnet op.

Inspirationsmaterialet består af en række elementer, som enten samlet eller særskilt kan benyttes af undervisere til forældremøder eller lignende, hvor unge og alkohol er på dagsordenen blandt forældre.

materialet er udviklet af Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens alkoholkampagne “Fuld af liv

www.fuldafliv.dk

trygfonden.dk/vi-stoetter/vores-projekter/fuld-af-liv

 

Har du været nøgen på nettet?

Både til handling og forebyggelse

I Center for Digital Pædagogiks online-rådgivning og på Red Barnets brevkasse kommer der flere og flere henvendelser om nøgenbilleder. Det er ikke nyt, at børn og unge eksperimenterer med deres identiteter, ved at tage udfordrende billeder af sig selv, men med de sociale mediers udbredelse bliver billederne hurtigere spredt til mange, og det gør konsekvenserne uoverskuelige.

Der kan være mange grunde til, at børn og unge sender intime billeder af sig selv. Det kan for eksempel være for at vise tillid til en kæreste, for at vise at man er modig, eller måske bare for at vise den nye bikini frem uden tanke på, at andre kan misbruge billedet.  Materialet giver konkrete værktøjer til børn og unge, der har oplevet, at intime billeder er blevet delt, men det kan også bruges til at forebygge.

Bestil gratis foldere eller download materialet.

Materialerne er lavet i et samarbejde mellem Red Barnet, Center for Digital Pædagogik og Medierådet for Børn og Unge. Det består af et lille hæfte ”Har du været Nøgen på Nettet?”, som kan bestilles gratis, og en mere uddybende online-version.

I hæfterne kan børn og unge hente konkret information om, hvor de kan få hjælp til at håndtere situationen og sikrer sig et godt digitalt rygte fremover.

Hent materialerne på Sikkerchat.dk

eller på Center for Digital Pædagogik cfdp.dk eller hos Medierådet for børn og unge www.medieraadet.dk

Hold en god fest.

Seks gode råd om unge, alkohol og fester

  • Mange privatfester er blevet ødelagt af, at der er inviteret til højre og venstre og især via sms og de sociale medier spreder  budskabet sig hurtigt. Meld derfor klart ud hvem, der er inviteret, og at de inviterede ikke må tage nogen med. Lav eventuelt en liste med navne, til at have ved velkomsten, i døren ved store fester.
  • Brug forældrenetværket – få lavet den klassekontrakt, så ved du, at de voksne taler sammen, og du står stærkere, når du møder udfordringerne og fristelserne.
  • Sørg altid for, at der er forældre (andre voksne) I nærheden, når børn og unge fester. Der kan hurtigt opstå situationer, som de gerne vil have hjælp til: Uønskede gæster, syge unge, slagsmål med videre. Lav aftaler med nogle af de andre forældre om at være med ” back stage “. Dette kan jo være en god lejlighed til at lære nogle af dine børns venners forældre lidt bedre at kende.
  • Aftal hjemkomsttidspunkt med dit barn.
  • Sørg for at de unge følges ad til og fra en fest: to ud, to hjem – tre ud, tre hjem og så videre. Aftal evt. forældrene imellem hvem, der henter de unge fra festen.
  • Sørg for at der er rigtig mad (for eksempel sandwich) til en fest. Sørg også for, at der er rigeligt med vand og sodavand – og aftal om det er en fest med eller uden alkohol.

Hæleri

Hvis du køber stjålne ting eller får dem gratis, er du lige så kriminel, som hvis du selv havde stjålet dem.

Bliver det opdaget, får du lige så streng en straf, som hvis du selv havde stjålet dem. Det er dit ansvar at finde ud af, om du tager imod stjålne ting. Mange af dem, der køber eller får hælervarer, undskylder sig med, at de ikke vidste, at tingene var stjålet. Men det går ikke! Du er skyldig i hæleri, hvis det viser dig, at den ting, du har taget imod, er stjålet. Køber du fx noget gennem Den Blå Avis eller opslagstavlen i supermarkedet, er det dit ansvar at kunne bevise, hvor du har varen fra. Bed derfor om at se den originale regning og få den, du køber af, til at skrive en kvittering til dig med hans eller hendes navn og adresse på, så du senere kan bevise, hvor du har varen fra.

Husk, Hæleren er tyvens arbejdsgiver – så hvis ingen købte hælervarer, så ville der ikke være ret mange indbrud, hverken hos dig – eller andre…

Vold/kriminalitet

Vold er når nogen slår, både med flad eller knyttet hånd, spytter I ansigtet, sparker eller på anden måde udøver aktiv fysisk handling mod et andet menneske.

Dette har konsekvenser for både gerningsmand og offer. Gerningsmanden kan blive straffet og vil få en plettet straffeattest, hvilket gør, at det kan blive svært at finde job. Der vil også hurtigt opstå rygter om, at gerningsmanden er voldelig. For offeret giver det både fysiske og psykiske mén, såsom angst, utryghed, nervøsitet, søvnproblemer mv., at have været udsat for vold.

Råd til børn og unge der har været udsat for vold

  • Tal med en voksen og anmeld volden til politiet, som også har telefonnumre til offerrådgivningen.
  • Hvis du har været udsat for vold, er det vigtigt, at en læge har set på dig. Kontakt din egen læge eller nærmeste skadestue, så der kan optages en skadesrapport.
  • Der er vigtigt, at du har gennemtænkt og overvejet din anmeldelse. Du skal være fast besluttet på at stå ved din anmeldelse og du er velkommen til at kontakte en SSP-konsulent inden anmeldelsen.
  • Politiet har pligt til at vejlede dig om både erstatning og mulighed for at få en beskikket advokat under en eventuel retsag

Råd til børn og unge, der har begået volden – indse at din gerning var forkert

  • Henvend dig til en voksen og tal ud om problemet
  • Henvend dig evt. til voldsofferet sammen med en voksen. Det vil hjælpe dig selv og offeret
  • Henvend dig til din klasselærer eller SSP-konsulent. De vil hjælpe dig og give gode råd

Råd til kammerater, hvis din kammerat har begået vold

  • Råd vedkommende til at tale med sine forældre eller andre voksne
  • Råd evt. vedkommende til at tale med offeret sammen med en voksen

Hvis din kammerat ikke vil foretage sig noget

  • Fortæl det til dine forældre
  • Fortæl det evt. til din klasselærer, SSP-konsulent eller en anden voksen

Hvis din kammerat har været udsat for vold

  • Råd vedkommende til at tale med sine forældre eller andre voksne
  • Bring emnet op i klassen

Husk – Du er en god kammerat, hvis du forsøger at hjælpe din kammerat ud af problemerne.

Råd til forældre

  • Snak med dit barn om episoden, uanset om dit barn har begået vold eller været udsat for vold
  • Anmeld forholdet – du er altid velkommen til at kontakte en SSP-konsulent for råd og vejledningen inden anmeldelsen
  • Snak med klasselæreren eller SSP-læreren og foreslå evt. at bringe emnet op i klassen
  • Søg evt. professionel hjælp hos offerrådgivning på tlf. 23 68 60 08
  • Hvis dit barn er interesseret i at mødes med offer eller gerningsmand er der mulighed for det i et såkaldt konfliktråd. Dette foregår i rolige og trygge rammer, men kun hvis begge parter ønsker det.

Du kan få mere info om offerrådgivningen på:

https://www.offerraadgivning.dk/

 

 

Litteratur til 9. klasse

Straffebogen- Når dommen falder

Denne bog giver et indblik i det danske retssystem, primært ved gennemgange af en række konkrete retssager.

UDDRAG AF INDHOLD

: Forskellen på rigtigt og forkert. Hash og pornofilm. Hvem deltager i en retssag? Hvad dømmer dommerne ud fra? Hvilken straf kan den dømte få? Kan børn og unge straffes? Du skal passe på! Hvem må overvære en retssag? Hvad er en straffeattest? Vi måtte ikke komme ud af bussen. Hvornår skal en anholdt stilles for en dommer? Hvilke regler gælder for en anholdelse? Jeg beholder det, til du har betalt! Må politiet ransage folks hjem og beslaglægge deres ting? Må politiet stoppe folk på gaden og undersøge dem? Narko, vold og røveri. Hvilke regler gælder for en afhøring? Hvilke rettigheder og pligter har et vidne? Bankrøveri med revolver. Hvor falder dommen? Vi har ikke løjet. Hvor mange forbrydelser begås der

cdr-forlag.dk  Søg »Straffebogen – når dommen falder«.

GRUPPER OG FÆLLESSKAB. Alinea. Ind i samfundsfaget, Mikael Witte.

Grundbog A. Kapitel 7.

Litteratur og film til 9. klasse

Wilms, Jakob: Med hovedet først.

Emne: Unge, piger, venskab, sex, alkohol, stofmisbrug.

Klass, David: Du kender mig ikke.

Emne: Vold, stedfædre.

Andersen, Ronnie: Date med en engel.

Emne: Forelskelse, unge, stofmisbrug, alkoholmisbrug.

DVD. Leloup, Julien: Små engle.

Emne: Omsorgssvigt, vold.

DVD. McGrory, Hugh: De hårde kugler.

Emne: Vold, kriminalitet.

DVD. Hopkins, Duane: Rastløs.

Emne: Unge, drenge, kriminalitet.

DVD. Dragsted, Morten: Råzone.

Emne: Unge, piger, hævn.

DVD. Mohsen, Kaywan: Made in Denmark.

Emne: Unge, vanskelige unge, kulturforskelle.

DVD. Holmberg, Linda K.: Tæl til 100.

Emne: Unge, socialrealisme, fædre, vold, hustruvold.

DVD. Weinreich, Jacob: Koma.

Emne: Unge, vold, kærester, venskab.

MitAssist – digital rådgivning til drenge.

MitAssist er et onlinefællesskab, hvor primært teenagedrenge kan give og få hjælp fra andre unge og rådgivere.

Her har drengene mulighed for at få hjælp til de ting, der fylder hos dem. Det kan være alt fra kærestesorger til alkoholmisbrug i familien. Der er plads til alle typer af dilemmaer.

MitAssist er opstået i et samarbejde mellem Center for Digital Pædagogik (CfDP) og TUBA med støtte fra VELUX FONDEN. TUBA og Cyberhus, der er en del af CfDP, er begge tilbud om rådgivning til udsatte børn og unge.

mitassist.dk

Mobning

Mobning er hverken drilleri eller en konflikt, selv om dette også kan være meget ubehageligt. For at forstå hvad mobning er, er der blevet lavet en mobbedefinition, som lyder sådan her:

“Mobning er gruppens eller den enkeltes systematiske forfølgelse eller udelukkelse af en enkelt person, på et sted, hvor denne person er tvunget til at opholde sig.”

Mobning har alvorlige konsekvenser for den det går ud over. “Offeret” kan miste selvtilliden, få sværere ved at koncentrere sig i skolen, miste lysten til at gå i skole, få søvnproblemer samt hoved- eller mavepine.

Mobning er en form for overgreb, hvor de “stærke” bruger deres magt overfor én som er svagere, én som står alene. Mobning handler om at såre og om at skubbe den der mobbes ud af gruppen/klassen. For eksempel ved at den eller de der mobber bruger nedsættende øgenavne, gemmer, ødelægger eller stjæler en andens ting, f.eks. tasker, tøj eller cykel. Holder en anden udenfor f.eks. ved at håne den der mobbes, ikke tale med eller invitere pågældende til fester som alle andre deltager i osv. Truer eller tvinger en anden til noget. Bruger vold, for eksempel slår, skubber, sparker.

Forskellige former for mobning
Drenge og piger mobber ofte på forskellige måder. Drenge har en tendens til at mobbe meget direkte og eventuelt også fysisk. Piger har en tendens til at mobbe mere indirekte ved at udelukke andre fra fællesskabet. Det kan være ved at sprede rygter, sms/chatte, og ignorere eller på andre måder vise, at personen er uønsket. Den digitale mobning er mere og mere udbredt, og foregår bla. fra facebook og via mobiltelefon. Den kan i sagens natur køre i døgndrift, og den der mobbes kan ikke flygte væk fra mobningen. Der er yderst belastende, og kan i visse tilfælde grænse sig til trusler og krænkelser, der kan være direkte ulovlige. Har man som forældre eller i det hele taget som ansvarlig voksen kendskab til den slags, er man forpligtet til at gribe ind, og evt få inddraget relevante fagfolk fra SSP, ”skole socialvæsen eller politi”.

Mobning skal stoppes
Mobning kan under ingen omstændigheder accepteres. Derfor er det vigtigt, at skolen eller uddannelsesstedet har en antimobbestrategi, så alle på og omkring skolen/uddannelsesstedet inddrages i arbejdet mod mobning.

Børn har forskellige grænser for, hvornår de kan føle sig krænket og forfulgt, og det er vigtigt at være opmærksom på, uden hverken at overdramatisere eller bagatellisere. Selv om der eksisterer definitioner på mobning, skal de aldrig bremse for, at man som voksen anerkender et barns oplevelse og følelser.
Den der mobber har det ofte selv svært med selvværd eller familiære problemer.

Gode råd til forældre
Som forælder er du dit barns vigtigste rollemodel, og din adfærd smitter i høj grad af på dit barn. Undersøgelser viser, at de børn, som oplever, at deres forældre taler nedsættende om andre, mobber mere end andre børn. På samme måde kan en meget autoritær eller en meget eftergivende opdragelse bidrage til, at et barn udvikler aggressive eller manglende sociale evner.
Til forældre med børn, der mobber:
Tal med dit barn om det sociale samvær i klassen. Der er mange måder at opfordre til social medansvarlighed på. Inddrag klasselæreren i at løse problemet, eller få evt. hjælp hos Børn og Unge i kommunen.
Forklar tydeligt og bestemt, at sådan en adfærd ikke er acceptabel, men prøv
også at få en snak i gang med dit barn om, hvorfor han/hun mobber og hvordan han/hun kan lære at ændre sin adfærd positivt. Der skal være fokus på adfærdsændringen ellers kan det være svært for barnet selv at skulle bryde ud af rollen som mobber.

Til forældre med børn, der bliver mobbet
Inddrag lærere og eventuelt skoleledelsen. Der skal laves holdbare løsninger, og det kræver et fortløbende fokus. Få evt. hjælp hos ”Børn og Unge” i kommunen.
Hvis dit barn bliver mobbet, skal du tage det alvorligt. Slå det aldrig hen som uskyldige drillerier og råd aldrig dit barn til bare at lade som ingenting. Forhold dig lyttende, undersøgende og tålmodigt i samtalen med dit mobbede barn. Prøv at forhindre, at dit barn begynder at tro på det, der mobbes med.

Inspirationskilde – Dansk Center for Undervisningsmiljø

http://www.dcum.dk

Mobning

Alle for en mod mobning

Siden her er en vigtig del af indsatsen mod mobning. Her kan du finde viden om mobning, gode råd, undervisningsforløb, inspiration, fakta og akut-hjælp, hvis mobning er en realitet. Du kan også læse pixieudgaver af anbefalingerne i aktionsplanen til henholdsvis dagtilbud, grundskole og ungdomsuddannelser. Du kan både downloade aktionsplanen og pixieudgaver her på siden.

Hjemmesiden opdateres løbende med mere information og materiale.

På siden kan du også læse en række OL-atleters syn på mobning. De fungerer som ambassadører for alle mod mobning og bakker op om indsatsen for at stoppe mobning gennem en Facebookside, som også er en fast del af indsatsen

http://www.alleforenmodmobning.dk

netstof.dk

Hjemmeside for rådgivning om alkohol, hash og andre stoffer.

Siden er primært for unge, men indeholder også anvisninger på hjælp og gode råd til venner, kærester samt familie. Du kan også finde frem til lokal rådgivning via siden.

netstof.dk

OM ALKOHOL

OM ALKOHOL er et tværfagligt undervisningsmateriale for elever i 7.-9. klasse. Materialet sætter fokus på en bred vifte af problemstillinger om unge og alkohol: livsstil, sundhed, misforståelser, reklamer, markedsføring mv. via fagtekster, avisartikler, film, quizzer, opgaver og forsøg.

Klik på KULTUR & SAMFUND for at arbejde med materialet i dansk, samfundsfag og sundheds- og seksualundervisning. Klik på KROP & SUNDHED for at arbejde med materialet i kemi, fysik, matematik og biologi.

http://www.omalkohol.dk/

Opbyg et forældrenetværk

 

Gør noget ud af at forældrene lærer hinanden at kende – herunder navne, holdninger, jobs, interesser, søskende i familien o.s.v.

Hvorfor skal man have et forældrenetværk?

• Forældres kendskab til klassens børn og forældres engagement i klassens liv styrker klassens trivsel markant.

• For at forebygge konflikter, drilleri og mobning

• Fordi det skaber fælles rammer

• Problemer tackles bedre, hvis man kender hinanden og har aftalt at tale sammen, hvis man kommer i tvivl

• For at undgå misforståelser, frustrationer og usikkerhed.

Børn, der ikke trives i skolen, har en større risiko for at begå kriminalitet. Hvis du tager aktiv del i dine børns dagligdag i institutionen eller skolen, styrker det børnenes sociale liv. Samarbejdet med de andre forældre styrker fællesskabsfølelsen. Gennem netværket med de andre forældre bliver ansvaret for børnenes trivsel et fælles ansvar. Jo tidligere netværkene dannes, jo bedre. Det er nemlig nemmere at kntakte hinanden om de problemer, der kan opstå, når I kender hinanden godt. Samarbejdet mellem jer kan gøre, at alle børn og forældre bliver en del af gruppens eller klassens fællesskab.

Et godt forældrenetværk består af forældre som:

• Tager ansvar for hinandens børn

• Vil samarbejde omkring hinandens børn

• Tager rygter alvorligt og reagerer hurtigt og klogt på dem

• Reagerer hurtigt og klogt på akutte problemer, og som gerne tager andre forældre med på råd.

• Ikke går alene med sine bekymringer

Hvorfor skal skolerne sætte forældrenes samarbejde i gang?

Fordi forældrene ikke kender hinanden, når de starter i skolen.

Fordi forældresamarbejdet bliver for tilfældigt og skrøbeligt, hvis det skal komme af sig selv.

Fordi forældrene er en ressource ind i trivselsarbejdet, når de samarbejder aktivt for, at alle klassens børn er med i fællesskabet.

Fordi lærerne sparer tid på konflikter og frustrationer, hvis de kan løses af forældregruppen.

Fordi forældrene forventer at skolen er tydelig omkring forventningerne til dem.

www.dkr.dk– søg forældrefiduser, forældrenetværk

Politi

Lokalpolitiet i Faxe kommune er en vigtig del af SSP-samarbejdet

Politiet arbejder blandt børn, unge og forældre for at forebygge misbrug og kriminalitet. Dette foregår gennem undervisning og oplæg på skolerne og kan ske som både ”akut” og mere langsigtet undervisning.

Herudover arbejder Politiet også med opsøgende arbejde og målrettede indsatser over for kriminelt truede personer, personkredse og -grupper samt i bestemte by- og landområder.

Politiets kan også, hvis der er bekymring om den unges adfærd, sammen med en SSP-konsulent, tage på hjemmebesøg og tale om den enkeltes forhold. Ofte kontaktes de andre faggrupper i SSP-netværket som skolen, sagsbehandleren og Familie og Ungeindsatsen.Politiet deltager også i konfliktløsninger og har fokus på den aktuelle kriminelle udvikling og trends blandt børn og unge i kommunen.

Henvendelse omkring bekymring vedrørende unge og stoffer, unges velfærd generelt og unges adfærd og kriminalitet, kan ske til den forebyggende sektion ved at ringe til 114.

Du kan også tage direkte kontakt til politiets SSP-koordinator i Faxe kommune, Lars Jensen på 22232570 mail: lje006@politi.dk

Konkrete anmeldelser om kriminalitet skal ligeledes ske på tlf. 114 eller på hjemmesiden: http://www.politi.dk

 

Reden Ung – oplysning om køb og salg af sex

Reden Ung er en rigtig god rådgivnings – og vidensportal samt skoletjeneste og undervisningsplatform. Du kan hente undervisningsmaterialer der er tilpasset tidsforbrug, klassetrin og fag.

Rådgivningsportal til unge (og andre), der har brug for rådgivning om seksuelle gråzoner

Skoletjeneste til skoleelever, der har spørgsmål om prostitution eller trafficking

Vidensportal til fagfolk og studerende med nyeste viden om sugardating, gråzoneprostitution og prostitution blandt unge

Undervisningsplatform til undervisere og pædagoger med inspiration, gratis materialer og mulighed for at booke forløb om seksuelle gråzoner.

https://redenung.dk/

Rusmidler/  stoffer

Her kan du blive klogere på mange forskellige rusmidler, både hvad de indeholder og hvordan de virker. du kan også finde information om hvordan de påvirker unge og hvilke tegn du skal være opmærksom på.

Er du bange for at din barn, ven/veninde, en nær slægtning eller måske dig selv er ved at komme ud i et misbrug, er her nogle af de mest almindelige faretegn på om en person er ude på et skråplan: Personen er ikke så social med familie og gamle venner og isolerer sig mere for at skjule misbruget. Der kommer mere pjækkeri fra skole eller arbejdsplads. Misbrugeren bliver mærkelig og gør ting, du ikke har set før samt bliver fysisk urolig som fx sitrende ben, rastløshed og undvigende øjenkontakt. Der kommer ændringer i søvnmønstret og et evt. tobaksforbrug stiger meget. De gamle venner bliver kasseret og nye venner/bekendte findes. Økonomien er dårlig og ting/ejendele skal pludselig sælges.

Dette er nogle af de ting der kendetegner en misbruger – men kig på det samlede billede – og du skal aldrig være “bange” for at blande dig og spørge ind til alt hvad du undrer dig over som fx hvem de nye venner er? Hvorfor sover du så længe?

Vil du vide mere, kan du gå ind på følgende hjemmesider:

http://www.netstof.dk

http://www.altomstoffer.dk

Alkohol
Ifølge undersøgelser er risikoen for at udvikle et alkoholmisbrug 4 gange så højt, hvis man starter med at drikke i 12-års alderen, fremfor hvis man venter, til man er omkring 18 år.
Man udvikler ikke et alkoholmisbrug og bliver afhængig fra den ene dag til den anden. Overgangen fra at have et stort forbrug, til at blive afhængig, er glidende, og ikke alle med er stort forbrug, bliver alkoholikere. Nogle har måske et stort alkoholforbrug i en periode af deres liv, men trapper ned, fordi der f.eks. opstår nye krav fra omgivelserne i form af karriere, sport eller familie.

Selvom det ikke er alle med et stort forbrug, der udvikler et egentigt alkoholmisbrug, drikker ca. 250.000 voksne danskere så meget, at de har brug for behandling og mere end dobbelt så mange drikker mere end de genstandsgrænser sundhedsstyrelsen anbefaler.

Kvinder kan tåle mindre alkohol, hvilket skyldes at alkoholen fordeler sig i kroppens væsker. Mænd har mere væske i kroppen fordi de har flere muskler end kvinder. Kvinder har mere fedtvæv end mænd.

Hvornår er der tale om et overforbrug – eller måske et alkoholmisbrug? Det kan f.eks. være :

når man drikker om morgenen.
når man drikker dagligt.
når man ikke kan stoppe efter 1. genstand.
når man er blevet fysisk afhængig. Det vil sige får abstinenser, hvis man ikke drikker.
når alkoholforbruget får konsekvenser fysisk, psykisk, socialt og økonomisk.

Ved overforbrug ødelægges kroppens indre organer og der kan opstå både fysisk og psykisk afhængighed.

Af forskellige fysiske skader kan nævnes : Leverskader, Blødning fra åreknuder på spiserøret, Nervebetændelse, Bugspytlirtelbetændelse, Hjernesvind, Hjerteforstyrrelser, Muskelsvind, Mavesår, Hudforandringer, Kræft i mund, hals og spiserør, Forhøjet blodtryk, Manglende seksualevne. Dertil kommer uoplagthed, manglende energi, træthed, tømmermænd, mavebesvær og abstinenser.

Abstinenserne viser sig ved f.eks. søvnløshed, irritabilitet, ondt i kroppen, svedture, rysten på hænderne. Af kraftigere abstinenser kan nævnes opkastninger og kramper.

Alkoholabstinenser kan i modsætning til stofabstinenser i sig selv være dødelige.

Der dør omkring 1.200 personer om året med en alkoholrelateret hoveddiagnose.

Man bør være opmærksom på, at det bliver sværere at holde varmen, når man er fuld. Alkoholen får blodet til at løbe mere yderligt på kroppen, i hudens blodkar. Derfor føler man sig varm, men i virkeligheden afkøles man.

Derudover skal man huske IKKE at drikke på tom mave eller for hurtigt – det giver en mere pludselig og uberegnelig rus.

Hash
At ryge hash mindsker evnen til indlæring, øger risikoen for en række psykosociale problemer samt er en medvirkende faktor til, at unge ikke formår at gennemføre en ungdomsuddannelse. Unge, der i forvejen er socialt udsatte, kan endvidere havne i yderligere marginaliserede subkulturer/grupperinger, hvor det sociale samvær tager udga

Hash i forskellige former.
Kaldes også Galare, pot, hamp, grass, shit, sjov tobak, cirkus tobak, skunk og meget andet.Hash, marihuana (pot), skunk og hash-olie er rusmidler, som stammer fra hampeplanten (Cannabis Sativa) og går under det fælles navn er cannabis.

Marihuana er det svageste, hash er mellem stærk, skunk og hash-olie er meget stærkt.

Hash er den mest udbredte form for cannabis i Danmark. De virkninger, der beskrives for hash, gælder også for de andre cannabisprodukter.

Hampeplanten indeholder over 400 forskellige kemiske forbindelser, hvoraf de 80 påvirker psyken, og det mest virksomme stof er THC. THC findes i plantens saft og er dét stof der afgøre styrken. Hash findes i klumper eller plader, og farven kan være sort, brun, rød eller grøn.

Virkning
At være påvirket kaldes at være “skæv”. Jo mere indtagelse af THC, jo mere påvirket bliver man. Rusen varer fra en til fem timer og kan opleves som afspændthed og ændrede sanseindtryk, følelse af bedre kontakt med sig selv og andre. Selve rusen er dog meget afhængig af ens eget humør og forventninger, hvem man er sammen med, og hvor det foregår.

Negative konsekvenser
Ved ophobning af THC vil der opstå en kronisk rus, som vil gøre det svært at fastholde de ideer og mål, man har sat sig, ligesom det vil nedsætte evner som koncentration, korttidshukommelse, orientering, refleksion, alvorlige og livslange psykoser m.v. Når man er kronisk påvirket, er der fare for, at man isolerer sig socialt og kun er sammen med dem, der er og gør som en selv.

Abstinenser
Der kan ved længerevarende indtagelse opstå både fysiske og psykiske abstinenser, såsom depression, irritation, søvnløshed og rastløshed. Det er altid svært at stoppe et misbrug. Samværet og vanerne er svære at sige farvel til, og dette kan gøre, at man starter igen, hvis man ikke får hjælp og støtte.

Juridisk om hash
Der forekommer stadig den misforståelse omkring hash, at der er lovligt at have til eget forbrug. Dette er ikke korrekt, og er en hårdnakket myte der aldrig har været rigtig. Det er forbudt at besidde, ryge og sælge hash i alle mængder og typer. Det er ligeledes forbudt at dyrke planten Cannabis / Hamp. Overtrædelse af loven om euforiserende stoffer, medføre bødestraf, plet i straffeattesten og ved større besiddelser fængsel i op til 2 år. Det er som ung vigtigt at være opmærksom på at besiddelse ikke blot er hvad man har i lommen, men eksempelvis også hvad der befinder sig i ens klubværelse, kollegieværelse, lejlighed og altså bopæl i det hele taget. Så bringer besøgende stoffer med ind, som så ligger fremme ved en ransagning af politiet, og de besøgende ikke erkender ejendomsforholdet til dem, er det den der har bopæl på stedet som bliver gjort ansvarlig som værende i besiddelse.

Ecstasy

Ecstasy piller
Pillerne kan se ud på mange forskellige måder med forskellige logoer på.

Ecstasy er et af de “nye” syntetiske stoffer, som har skabt stor debat pga. dets stigende brug blandt unge. Det tilhører stofgruppen Centralstimulantia sammen med stoffer som kokain, crack og amfetamin.

Ecstasy minder om både amfetamin og LSD. Det er et kemisk stof, der i ren form er et hvidt pulver med en stærk smag af medicin. Det sælges ofte i form af piller eller som kapsler med pulver i. I den ulovlige handel kan man aldrig vide, hvor stærkt stoffet er. Ofte er der påtrykt logoer som f.eks. E, E-mail, et hjerte, en smiley/packman, en champagneflaske osv. Ecstasy har derudover mange forskellige kaldenavne, så som E, Adam, drops, elskovspille, kiks, lykkepille, playboy, love drug, XTC og mange andre. Det er mest udbredt at sluge ecstasy som piller, men der er også nogle få der ryger, sniffer eller injicerer ecstasy.

Ecstasy var tidligere et isoleret fænomen i technokredse, men har nu bredt sig til bredere grupper overalt i landet. Blandt brugerne er der mange unge, som har arbejde eller studerer og som ikke kommer i – og man ikke forbinder med – misbrugsmiljøer.

Virkning
Betegnes ofte som en lykkerus med åbenhed og sanselighed. Er mildt opkvikkende, og har en let hallucinerende virkning. Sanseindtryk og sindstilstande forandres.

Negative konsekvenser
Rusen kan give skræmmende hallucinationer, forvirring og panik, fysisk ubehag som hjertebanken, kvalme og uro. Man kan miste appetitten, får svedeture og søvnbesvær. Efter rusen er man træt, og man kan blive i dårligt humør, trist og depressiv. Selv i små doser kan ecstasy være livstruende. Tegnene minder mest om hedeslag, som efter stor fysisk anstrengelse: hurtig puls, højt blodtryk, store pupiller, svedeture og dehydrering. Der er tegn på, at ecstasy kan ødelægge vores vigtige signalstof i hjernen, der hedder serotonin systemet. Dette system har betydning for vores evne til at føle os i balance, være rolige, glade og tilpasse.

Kokain

Kokain / Crack

Kokain er et hvidt pulver, som ligner kartoffelmel og er fremstillet af Koka-plantens blade.
Kokain sniffes eller sprøjtes ind i kroppen. Rusen for kokain varer fra ca. 30 min. til 2 timer.

Crack er den billigere udgave af kokain, kaldet kokainbase. Crack er forarbejdet til små, hårde flager eller klumper og kan derfor ryges. Rusen varer 20-40 minutter. Crack er specielt farlig og har en ekstrem stærk virkning fordi det ryges. Det virker så hurtigt, at effekten er ekstra stærkt og ekstra risikabel.
Freebase er en anden form for rygekokain, som har samme virkning som crack.

Kokain og Crack virker på det centrale nervesystem på samme måde som amfetamin, opkvikkende, stimulerende og appetitnedsættende.

Virkning
Rusen er meget lig amfetaminens, men er lidt mere af “alting”. Forskellen er, at kokainens virkning er langt kortere.

Negative konsekvenser
Som amfetamin, men risikoen for en overdosis er større, da forskellen på mængden af kokain, der giver rus, og den mængde, der giver forgiftning, er lille. Kokain er kraftigt psykisk vanedannende, og der er stor risiko for at udvikle afhængighed af stoffet.

Abstinenser
Som amfetamin, men større stoftrang

Amfetamin

Amfetamin
Kaldes også speed, fattigmandscoke, ferietabletter, splat. Man snakker om at sniffe en bane eller tage en streg.

Speed er det mest brugte udtryk for amfetamin, som er et kunstigt fremstillet hvidt pulver, der ligner flormelis og er et stof med en kraftig stimulerende virkning. Amfetamin bruges både i ren form og som en fast bestanddel i ecstasy. Det kan sniffes gennem næsen, drikkes, spises eller sprøjtes direkte ind i blodet og rusen kan vare fra 2-12 timer.

Amfetamin beruser i længere tid end kokain.

Virkning
Rusen varer fra 4 til 12 timer alt efter stoffets styrke, renhed og mængde. Rusen er en følelse af godt humør, glæde og en fornemmelse af at kunne klare det hele. Samtidig rastløs, selvcentreret og snakkende. Stoffet virker opkvikkende og dæmper søvntrang. Fortrænger kroppens alarmsignaler som sult, smerter og træthed.

Negative konsekvenser
Øget hjerteaktivitet, forhøjet puls og blodtryk. Eftervirkningerne kan være udmattelse, modløshed, depression, angst og vægttab. Kroppen vænner sig til amfetamin, udvikler tolerance og bliver afhængig. Med amfetamin er der risiko for at udvikle en psykose, der er en alvorlig sindslidelse.

Abstinenser
Man får abstinenssymptomer, når man ikke tager stoffet. Fysiske med ondt i leddene og søvnbesvær. Psykiske som angst, rastløshed, uro, nedtrykthed, mistænksomhed og “jeg dur ikke til noget”-følelser.

LSD, Svampe og Ketamin 
Hallucinogener (også kaldet for psykodelika) er et fælles ord for stoffer som LSD, ketamin, GHB (fantasy), meskalin og psilocybin.

I Danmark har brugen af hallucinogener været ret begrænset. Den begrænsede brug er til dels kulturelt bestemt, men skyldes også stoffernes skræmmende og skadelige virkninger.

LSD står for Lyserg-Syre-Diethylamid og dosis er uhyre lille: 25-300 mikrogram (dvs. milliontedele gram). LSD er derfor ofte indeholdt i trækpapir eller en sukkerknald, som spises.

Svampe
PSILOCYBIN findes i flere svampearter. Nogle svampe indeholder gifte, som kan give en rus, der svarer til LSD rusen. Indholdet af aktivt stof varierer meget mellem arterne. Opnåelse af rusvirkning kræver således fra 2-40 svampe.

Du ser og hører ting, der ikke er virkelige – nærmest som en midlertidig sindssyge. Der er risiko for, at du kan blive langvarigt sindssyg af stoffet.

Du kan aldrig vide, hvordan svampe virker på dig. Du kan føle stor lykke og du kan blive dybt deprimeret eller panisk angst og paranoid. Du kan skifte fra at føle lykke til at føle angst og paranoia på meget kort tid. Rusen varer i 3-6 timer, og du kan ikke stå af, hvis det bliver ubehageligt og skræmmende.

KETAMIN er et bedøvelsesmiddel, som anvendes ved kirurgiske indgreb. Blandt andet anvendt hos dyrlæger, som bruger stoffet til at bedøve heste.

Det skulle ikke være afhængighedsskabende, men der kan være nogle bivirkninger som f.eks. triste drømme.

Det er et party-stof, og kan injiceres, sniffes, synkes eller ryges.

Virkning
Afhænger af brugerens sindsstemning i indtagelsesøjeblikket og de ydre omgivelser. Hallucinogener giver syns- og hørehallucinationer, man får falske sanseindtryk, ser ting, der ikke er der i virkeligheden. Sindstilstanden kan skifte hurtigt fra lykkefølelse til angst, depression og paranoia (bad trip). Rusen varer, alt efter mængde og styrke fra 2 til 12 timer.

Negative konsekvenser
Alvorlig risiko for længerevarende psykoser og depressioner. Kan afstedkomme flash back (genoplevelse af rusen) mange år efter indtagelsen. Hvis en person får et “bad” (dårligt) trip, er det vigtigt, at der er mennesker sammen med vedkommende, der ved, hvad det handler om, og som kan få personen beroliget og derefter søge hjælp på skadestuen. Hallucinogene giver ikke fysisk afhængighed med abstinenssymptomer, men nogle bliver psykisk afhængige af stoffet.

Snifning
Snifning er indånding af let fordampelige, organiske opløsningsmidler med det formål at blive beruset. Stofferne er almindelige produkter som fx. benzin og fortynder eller spraydåser med lightergas, hårlak el.lign. Stofferne er direkte giftige og absolut ikke beregnet til at beruse sig i.

Virkning
Er forskellig fra ung til ung. Nogle siger, det er at være høj, at være euforiseret, at have det sjovt, være hurtig. Andre siger, at det er som at være beruset, usikker i bevægeapparatet og vrøvlende. Rusen er forholdsvis kort, fra få til 25 min., men forlænges ved vedvarende snifning.

Negative konsekvenser
Snifning af organiske opløsningsmidler er farligt på både kort og langt sigt. Den akutte risiko er ulykker som følge af nedsat funktionsniveau af fx hjertet og risiko for dødsfald. Ved selv kortvarig brug er der risiko for alvorlige helbredsskader: hukommelses- og koncentrationsbesvær, hjerneskader, skader på nyrer, lever og knoglemarv.

Abstinenser
Efter rusen: træthed, hovedpine og sløvhed.

Poppers

Poppers
Kaldes også amylnitrit, isopentylnitrit, isobutylnitrit.

Poppers kaldes også amylnitrit, isopentylnitrit, isobutylnitrit. Det er kemisk fremstillet og er en gullig let fordampelig væske. Forhandles i brune apotekerglas og forskellige former for ampuller, der tillader at væsken sniffes.

Virkning
Beskrives som hæmningsløsnende, som sexuel stimulans, afslappende og en kort intensiv euforisk rus evt. med hallucinationer. Rusvirkningen er kortvarig ( 2 – 3 min.).

Negative konsekvenser
Hovedpine, for hurtig hjerteaktion, besvimelse, blodtryksfald, forbigående halvsidige lammelser, akut psykose, forhøjet tryk i øjet, påvirkning af de røde blodlegemer, pludselig død, ætsning.

Heroin

Forskellige morfinpræparater
Morfin kaldes også ketogan, metadon, abalgin, temgesic. Heroin kaldes også horse, dope. Rygeheroin kaldes også en silver, bellman, brown sugar, super hash m.m.

Heroin sælges primært til gadenarkomaner som et hvidt/brunligt pulver. Det indsmugles ofte i meget ren form og gennem flere forhandlere. Hver forhandler fortynder stoffet med f.eks. talkum, så den heroin, der ender på gaden, ofte er fortyndet mange gange. “Dræberheroin” er den rene form, som kan medføre overdosis og død.

Heroin kan sniffes, ryges eller sprøjtes.

Rygeheroinen (heroinbase) er et brunlig og lidt groft pulver med et meget lavt smeltepunkt, som man varmer til det smelter. Derefter kan dampene indhaleres.

Rygeheroin er ikke en mildere form for heroin, som nogle tror.

Den hvide heroin (heroinklorid) er ikke så velegnet til at ryge. Den fordamper ikke ved opvarmning, men forkuller i stedet. Man opløser den hvide heroin, og sprøjter det direkte i årene. Derved opnår man en hurtigere virkning, end hvis man røg den brune heroin. Man skal dog ikke glemme, at rygeheroin og den hvide heroin er lige farlige.

Virkning
Virkningen er bedøvende og sløvende. Ved indsprøjtning og rygning kan der være en euforiserende og ekstatisk oplevelse – SUSET. Rusen giver en oplevelse af lykkelig ligegyldighed, krav og bekymringer forsvinder. Man kan få kvalme og opkastninger.

Negative konsekvenser
Meget hurtigt vanedannende og dermed hurtig fysisk afhængighed. Kraftigt toleranceudvidende. ABSTINENSER: Ved daglig brug i en kortere periode (5-6 dage) vil man få fysiske abstinenser. Symptomerne er mavekrampe, diarre, opkastninger, feber, muskelsmerter, løbende øjne og næse, svedeture og depression.

Som beskrevet i stykket omhandlende HASH, er det ligeledes ulovligt at besidde, bruge eller formidle/handle alle andre former for narkotiske stoffer, uanset mængde kvalitet eller type. På hjemmesiden Netstof.dk er der en stor database om stoffer, mere udbygget og med mange andre relevante oplysninger til både forældre og unge.
Grundet den hurtige afhængighed og deraf store pengebehov bliver brugeren også hurtig kriminel og evt. prostitueret.

Lattergas
Lattergas er de seneste år blevet et anvendt rusmiddel blandt unge. Det har tidligere været kendt i miljøer centreret omkring brug af rusmidler, men da medierne på det seneste har slået historien stort op, er forbruget steget.
Man kan købe de små lattergas stålcylindre lovligt på nettet og hos isenkræmmere. Det er dog forbudt at sælge det med beruselse for øje.
Til at indtage gassen, bruges en lille ”cracker”. Det er en lille stålcylinder med et skruelåg, hvorpå man ofte kan sætte en ballon som gassen kan lukkes ud i. Gassen inhaleres så fra balloVirkning
Rusen er oftest eufori, fnisen og en mild beruselse, evt lettere smertestillende. Nogle oplever også hallucinerende virkning, men det er gerne ved indtagelse af relativt store mængder på kort tid.
Virkningen af én inhaleringen topper typisk 30 sekunder efter inhaleringen. Man kan få symptomer som svimmelhed, kvalme og hovedpine, der forsvinder igen relativt hurtigt, gerne inden for 30 minutter.
Negative konsekvenser
Lattergas har en krydsreaktion med mange hallucinogene stoffer (herunder cannabis) og hvis man blander disse, kan effekten være uforudsigelig og kraftigere end forventet. Man kan risikere hjertestop.
Risikoen består fortrinsvis i måden de unge anvender gassen på og kvaliteten af de produkter de køber.
Nogle prøver f.eks. at inhalere direkte fra en cracker og kan få forfrysninger fordi gassen er så kold – samtidig er der så meget tryk på gassen at man kan risikere skader på lunger.
Dernæst så kommer der ingen ilt ned, når man inhalere lattergas. Hvis man derfor ikke husker at trækker vejret nogle gange mellem hver inhalering, risikerer man at der ikke kommer ilt nok i blodet og man risikerer at besvime.
Da gassen også er tungere end luft, kan den bundfalde sig i lungerne og derved optage pladsen for ilt – så når man prøver at trække vejret, er der ikke plads nok til ilt og man kan i værste fald blive kvalt.
Man mærker ikke at man ikke får ilt ned i lungerne når man inhalerer lattergas. Og er man samtidig fuld, er hæmningerne, fornuften og selvkontrollen måske røget en tur.
Med et massivt forbrug, kan det også medføre afhængighed – det handler om man skal bruge mange patroner hver dag over en længere periode.
Ift. kvaliteten, så risikerer man at patronerne udskiller olie-rester. I f.eks. produktion af flødeskum ville det fordampe under trykudligningen, men i en ballon har olien ingen steder at fordampe hen og vil derfor blive inhaleret ned i lungerne, med deraf følgende risiko for skader på lungevævet.
Ved besvimelse og blå læber og negle, ring 112 og få hjælp den vej.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Seksuelle krænkelser / voldtægt

Hvad er seksuelle krænkelser

Seksuelle krænkelser er ikke alene, at den unge bliver tvunget til samleje eller til fx at røre ved eller slikke på den voksnes kønsorganer. Det kan også være, at den voksne føler på én på en seksuel måde, at han eller hun onanerer, mens man er til stede, eller at man bliver tvunget til at kigge pornoblade sammen med den voksne.

Det kan også opleves som krænkende, hvis ens far eller mor bliver ved med at opfordre én til at gå i bad med ham eller hende, selvom man for længst har markeret, at nu har man altså brug for at have sin krop for sig selv, og at man har det bedst med at gå i bad alene.

I det hele taget er det et overgreb, hvis man føler, at den voksne overskrider både psykiske og fysiske grænser.

Man skal først og fremmest vide, at det aldrig nogen sinde er ens egen skyld, hvis voksne krænker en seksuelt.

Hvor mange udsættes for overgreb?

Nogle undersøgelser siger, at 10 % af alle børn og unge bliver udsat for overgreb på et eller andet tidspunkt. Heraf er 3 % alvorlige overgreb, der oven i købet finder sted, før barnet er 12 år. Andre undersøgelser har andre tal. Den eneste ting, man kan være sikker på, er, at man ikke er alene i verden med det, hvis man bliver misbrugt seksuelt.

Hvad er incest og pædofili?

Incest betyder, at det seksuelle overgreb bliver begået af en person, som barnet eller den unge er i familie med. Det kan være en forælder, en stedforælder, en onkel eller søskende.

Pædofili

Inden for psykiatrien er pædofili en diagnose. Pædofili betyder, at det seksuelle overgreb begås af en voksen, som man ikke er i familie med, og en pædofil er en voksen der kun kan få seksuel tilfredsstillelse i forbindelse med børn. Andre voksne kan have seksuel interesse i børn uden at være afhængig af det skal være børn, og uden at have diagnosen pædofil.

Skyldfølelse og skam

Har man været udsat for et overgreb, kan man nemt komme til at føle skyld og skam. Det er også normalt at føle sig snavset. Man kan føle sig skyldig, hvis en voksen påstår, at hans eller hendes liv afhænger af, at man vil være med. Og man kan føle skam, fordi man ved, at det, der sker, er noget af det mest forbudte i det her samfund, og det er man med i på en eller anden måde. Man kan også føle skam, hvis man føler, at man er blevet ”købt”. Den voksne kan have givet én penge eller dyre gaver, og det har måske fået én til at gå længere, end man egentlig ville. Men uanset hvad og hvordan, så er det ALDRIG barnets eller den unges skyld.

Den voksne krænker, det kalder man den voksne, som begår seksuelle overgreb mod et barn eller en ung, vil helt naturligt prøve at give én skyldfølelse og få én til at føle, at det også er ens skyld. Det er han nødt til, fordi han inderst inde godt ved, at det er riv rav ruskende galt, det han laver.

Hvis man fx på et tidspunkt har nydt det, der er foregået, vil det blive brugt imod én. Men det er normalt, at ens krop reagerer på seksuelle påvirkninger også selvom det er incest. Det gør absolut ikke én skyldig.

Det er også normalt, at man har søgt nær kontakt til den voksne, fordi man har haft brug for ømhed og omsorg. Det gør aldrig én skyldig i det seksuelle overgreb. Børn og unge har lov til at søge nærhed med voksne, uden at det skal blive til noget seksuelt. Det er den voksnes ansvar at sætte grænsen.

Svært at bede om hjælp

Krænkende seksualitet er noget, vi har svært ved at snakke om. Derfor kan det være svært at betro sig til nogen, hvis man har været udsat for noget grimt. Men man kan være sikker på, at de voksne vil tage én alvorligt.

Hvis sagen er så alvorlig, at personen skal dømmes for det, han eller hun har gjort, behøver man ikke være bange for at blive slæbt gennem en slem retssag. Der bliver i den situation taget stort hensyn til børn og unge.

At anmelde sin egen familie

Det er meget svært at søge hjælp, hvis krænkeren er ens egen far eller mor, eller et andet tæt familiemedlem. Det man er udsat for er strafbart, og det betyder, at den der gør det måske bliver dømt og sat i fængsel, hvis man søger hjælp. Det er en forfærdelig situation, især, hvis man ikke er sikker på, om du kan regne med hjælp og støtte fra resten af familien.

Støtte og tillid betyder alt

Det kræver meget af et barn eller en ung at ”sladre” om sin egen familie til andre. Men man må holde fast i, at ingen har ret til at ødelægge ens liv, og at det er de voksne, der i virkeligheden er syge.

Det bedste, man kan gøre for sig selv, hvis man er blevet krænket seksuelt, eller hvis det stadig foregår, er at søge hjælp hos en, som man har tillid til. Det kan være en god lærer, en god pædagog, ens læge eller måske en af sine veninders eller venners forældre, som man godt kan lide. Man er også berettiget til en anonym samtale med en sagsbehandler i den kommune man bor i.

Under alle omstændigheder er man nødt til at have voksen-støtte. Man er også nødt til at have et sted at bo i en periode, hvis de seksuelle overgreb er foregået derhjemme. Det første og vigtigste er dog, at man søger hjælp.

Du kan se mere på:

http://www.bornsvilkar.dk/ eller http://erduitvivl.dk/

Voldtægt

En voldtægt er et kraftigt yderst krænkende seksuelt overgreb på den person det går ud over, mand eller kvinde, dreng eller pige. Der er altid grund til at anmelde det til politiet øjeblikkelig.

Uanset om der er tale om et tvunget fuldbyrdet samleje, anden tvang med sexuelt formål eller forsøg på at tilkæmpe sig det, er det en meget alvorlig forbrydelse.

Hos politiet vil man efter en kort samtale om det skete, blive kørt til centeret for voldtægtsofre på rigshospitalet. Her vil man få en samtale med personalet på stedet uden politiets tilstedeværelse. Center for Voldtægtsofre er en akut døgnåben modtagelse for kvinder og mænd, der har været udsat for voldtægt eller voldtægtsforsøg. Du skal så vidt muligt henvende dig inden for 72 timer efter overgrebet, men du er altid velkommen til at ringe til centret.

Der bliver draget omsorg for ofret, og der foretages en undersøgelse af en retsmedicinsk læge. Lægen undersøger kroppen for at finde spor som gerningsmanden kan have efterladt.

Du behøver ingen henvisning, og der er i øvrigt intet krav om at anmelde overgrebet til politiet for at blive undersøgt og behandlet her.

Hvis du ikke ønsker at anmelde, vil du få tilbudt samme sporsikringsundersøgelse, og sporene vil blive opbevaret i tre måneder, således at du kan overveje, om du senere vil anmelde overgrebet.

Når sporene er sikret, vil en kvindelig læge foretage en medicinsk undersøgelse og behandling, og du vil blive tilbudt opfølgende behandling. Denne består af medicinsk opfølgning samt samtaler hos centrets psykolog og socialrådgiver.

Der er mulighed for at overnatte eller hvile ud i centret. Behandlingen er gratis og foregår under diskretion. Al undersøgelse og behandling er frivillig.

Du kan kontakte vagthavende sygeplejerske døgnet rundt på
tlf.: 35 45 50 32

Du kan også henvende dig direkte på adressen:

Center for Voldtægtsofre
Opgang 5 på 3. sal – Afsnit 5032
Rigshospitalet
Blegdamsvej 9 – også indgang fra Juliane Maries Vej
2100 København Ø
tlf.: 35 45 50 32
Åbent hele døgnet

Mellem kl. 22.00 og 06.00 skal du gå gennem hospitalets hovedindgangontakt

 

www.bornsvilkaar.dk

Sidste skoledag

Med god planlægning kan uheldige situationer undgås.

Det er en god ide, hvis eleverne og skolen i fællesskab planlægger sidste skoledag. Med god planlægning kan man nemlig forebygge uheldige episoder som hærværk og konflikter.

Bestil gratis materiale til din klasse her :

http://www.dkr.dk/materialer/tidlig-forebyggelse/sidste-skoledag/

Sikkerchat.dk

Sitet giver oplysning og hjælp til både børn, unge og voksne om sikkerhed, når børn og unge chatter på internet og mobil. Tre hjemmesider med SMART-råd, interaktive spil og tests, masser af historier fra den virkelige verden, debatforum m.m.

Til forældre og lærere er der oplysning, dialogredskaber og undervisningsmaterialer. Her kan findes inspirationskatalog til holdningsbearbejdning i både skole og klub. Ex. “Avisprojekt”, “Det digitale landkort”, “Slang ordbogen” og “Ridder tema”

Endvidere findes en god guide til, hvorledes man kan handle i konkrete situationer, når noget er gået galt, samt en gennemgang af den gældende lovgivning ift. krænkelser, chikane, trusler, persondata, upload af billeder, webcam etc.

Sitet kan bruges til både selvstændig gennemgang og lærerstyret gruppearbejde og er målrettet både indskoling, mellemtrin og udskoling.

Se mere: http://www.sikkerchat.dk

Skilsmisse     

Det gør ondt på børn, når forældrene går fra hinanden. Men selvom det er forvirrende og hårdt for alle, kan det lade sig gøre at være i skilsmissen på en god måde.

Børns vilkårs side kommer med gode råd til børn, forældre og professionelle.

https://bornsvilkar.dk/fokus/skilsmisse/skilsmisse

Slet det.

Hjælp til børn og unge om onlinelivet.

SletDet kan hjælpe dig, hvis du har fået delt private, grænseoverskridende eller krænkende informationer, billeder eller video, for eksempel nøgenbilleder. Eller hvis du har haft en anden ubehagelig oplevelse online.

Her findes blandt andet en slettevejledning

Det er Red Barnet der står bag denne hjemmeside.

redbarnet.dk/sletdet/

Sms/ chat – og billeddeling

Her kan du få gode råd til hvordan du som forældre kan være på forkant med børn og unges brug af sociale medier, og alle de muligheder der ligger her.

SMS/CHAT
Det er let og hurtigt og man kan komme i kontakt med rigtig mange venner, når du sms’er eller chatter. Men husk du skal kende grænsen. Du kan jo fx prøve chat-spillet på www.sikkerchat.dk der også er en hjemmeside med meget relevant og general information til forældre og unge om chat.

Husk når du bruger sms:

  • Får du ubehagelige beskeder, så vis dem til en voksen.
  • Beskyt dit og dine venners mobilnummer. Giv det kun til din familie og dine gode venner. Lad være med at give dit nummer til nogen, du kun har mødt online på en chat.
  • Bloker nummer på ubehagelige opkald. Bed din far og mor om at kontakte din mobiludbyder og få blokeret opkald fra det nummer, som du får mobbe-SMS fra. Du kan skifte nummer. Nogle selskaber gør det gratis, hvis det er for at undgå mobning eller forfølgelse.
  • Nogen sender billeder rundt af sin ven eller veninde. Det er ikke rart, hvis der bliver taget billeder, uden at man selv ved det. Får du sådanne billeder, så slet det.

Chat-rooms –  Pas på dig selv:

  • Vælg dit profilbillede og brugernavn med omtanke, nogle navne og foto sender signaler om at du er frisk på det hele, selvom du egentlig ikke er det.
  • Udstil ikke dig selv, vær forsigtig.
  • Får du ubehagelige beskeder, så tal med nogen om det.
  • Det er dig der sætter grænsen.
  • Mød aldrig en chatven alene.
  • Giv ikke personlige oplysninger som navnet på skolen du går på, byen du bor I osv.

Regler for Chat:

  • Giv aldrig dit navn, adresse eller telefonnummer til nogen på nettet. Det vil være det samme som at give nøglen til jeres hus til en fremmet.
  • Døgnet rundt er der voksne med sexuel interesse I børn, der surfer rundt på chatten, og de er tit meget dygtige til at chatte med dig I lang tid om alt andet en sex, for at få en god kontakt med dig – som de så vil udnytte når I er blevet gode “venner”.
  • Luk ned, hvis du føler dig utryg, eller hvis du føler, at samtalen tager en drejning, du ikke bryder dig om. Du behøver ikke at være høflig og sige farvel. Bare luk ned!
  • Tag altid en ven eller en voksen med (uanset hvor uskyldig aftalen lyder), når du møder en ny ven fra chatten for første gang – og sørge altid for at aftale at mødes et sted, hvor der er mange mennesker, som for eksempel biblioteket eller net-caféen.

Løs mere på :

www.sikkerchat.dk

https://redbarnet.dk/skole/sikkerchat/nyt-fra-sikkerchat/har-du-vaeret-noegen-paa-nettet-nyt-materiale-til-boern-og-unge/

www.medieraadet.dk

www.cfdp.dk   – Center for Digital Pædagogik

 

 

 

 

 

 

Snusfornuftig – viden om snus

Hjemmeside hvor du kan få vigtig viden om snus, både dig der bruger snus, og dig der er bekymret for en der bruger snus

https://www.cancer.dk/snusfornuft/

 

Spiseforstyrrelse – selvskade

Har du en spiseforstyrrelse? Skader du dig selv? Er du pårørende? 

Eller har du bare et ønske om at vide mere og få råd og vejledning om spiseforstyrrelser eller selvskade? Så er LMS’ (Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade) åbne anonyme og personlige rådgivning måske det rigtige for dig.

Et mangeårigt behov er blevet imødekommet. Et tilbud om en anonym personlig rådgivning, hvor du ligesom i LMS telefon- og mailrådgivning kan komme i kontakt med en frivillig rådgiver, der kan lytte, forstå og vejlede. Ansigt til ansigt.

Kort fortalt tilbyder den åbne anonyme og personlige rådgivning:

Personlig uforpligtende samtale med en af vores frivillige rådgivere, hvoraf flere tidligere selv har haft en spiseforstyrrelse, kæmpet med selvskade eller har været pårørende.
Den åbne rådgivning er anonym, og alle rådgivere har tavshedspligt. Rådgivningen er desuden gratis og åben for alle, der har brug for at tale om spiseforstyrrelserne: anoreksi, bulimi, overspisning, ortoreksi, megareksi eller om selvskade.

Bestil en tid – hvis du vil sikre dig en rådgivningssamtale

LMS giver sig tid til at snakke om din situation og om, hvordan du bedst kan komme videre. Derfor anbefaler vi også, at du bestiller en tid, så de er sikre på, at der er en ledig rådgiver klar til at byde dig velkommen. Du kan også komme forbi og se, om der er en ledig rådgiver, der har tid til en samtale med dig.

Når du venter i rådgivningen, har du mulighed for få en kop kaffe/te og læse i vores brochurer om spiseforstyrrelser, selvskade samt om foreningens øvrige tilbud.

Der er telefontid mandag – torsdag fra kl. 11-12 på telefon 7010 1818. og støttegruppen i Næstved er åben Onsdag i ulige uger kl. 17-20, Hjultorv 6A 1. sal i Psykinfo.

Læs meget mere :

https://www.lmsos.dk/

Stjæl de andres gode idéer

Indkald én gang om året alle forældreråd på tværs af årgange til fælles inspiration og gensidig vidensdeling?

Hvilke gode ideer er der til sociale tiltag?

Brug de gode erfaringer der allerede eksisterer blandt andre netværk på skolen.

Straffeattest

Fra 1. april 2011 er der indført en ordning om »betinget notering« på unges straffeattester, så den første strafferetlige afgørelse som udgangspunkt ikke medtages på straffeattesten for unge under 18 år.

De nye bestemmelser om »betinget notering« indebærer, at den første strafferetlige afgørelse ikke medtages på straffeattesten for de unge, medmindre der ved afgørelsen er idømt en ungdomssanktion (§ 74 a), en behandlingsdom eller der er idømt en ubetinget frihedsstraf.

Hvis den dømte inden for tre år, fra den første afgørelse, begår et nyt strafbart forhold vil den »betingede notering« imidlertid ”vågne op” og blive skrevet på den unges straffeattest sammen med den nye afgørelse.

Du kan læse mere om straffeattester og reglerne om betinget plet på straffeattesten her:

https://politi.dk/bestil/bestil-straffeattest

 

Stærke Fællesskaber

Undervisningsmateriale til forebyggelse af radikalisering og ekstremisme

På denne side finder du et et komplet undervisningsmateriale til et undervisningsforløb af seks lektioner om forebyggelse af radikalisering og ekstremisme. Materialerne er udarbejdet med afsæt i de nationale kompetencemål inden for samfundsfag for grundskolens 8. og 9. klassetrin.

Formålet med undervisningsforløbet er, at eleverne forstår og kan forholde sig nuanceret og kritisk til problematikker vedrørende radikalisering og ekstremisme. Det indebærer, at eleverne får en bedre forståelse for radikaliseringens mange dynamikker, kan diskutere de samfundsmæssige udfordringer i forbindelse med ekstremisme og kan reflektere over forskellige aktørers roller i forebyggelsesindsatsen, herunder deres egne muligheder og ressourcer i den forbindelse.

Der er udarbejdet PowerPoints, baggrundslæsning, lektionsgennemgang og øvelsesinstruktioner til i alt seks lektioner af 45 minutters varighed. Der er yderligere inspiration – konkrete værktøjer og redskaber, der kan indgå i undervisningen – at hente i venstre side samt en instagram-side med billeder tagget med #stærkefællesskaber. I er meget velkomne til at bidrage med billeder til siden.

https://stærkefællesskaber.dk/undervisning/grundskole/

Tobak/rygning

Rygning har i dag mange ansigter – fra den almindelige cigaret til E-cigaret,  snus og skråtobak. Fælles for dem alle er at de er stærkt vanedannede og sundhedsskadelige.

På hjemmesiden www.liv.dk kan du læse om alt, der omhandler rygning og tobak.
Du kan finde hårde facts om, hvem der ryger, og hvor mange der bliver syge eller dør af deres rygning.
Du kan også læse om de skadevirkninger, der er ved rygning på kort sigt, og hvordan kroppen tager skade på længere sigt.
Vil du vide mere om lovgivningen, der vedrører rygning, eller vil du vide mere om tobakkens historie, kan du også finde det på denne hjemmeside.

Andre gode hjemmesider:

http://www.xhale.dk

http://www.lunge.dk/rygning

 

TUBA- hjælp til børn af alkoholmisbrugere

TUBA står for terapi og rådgivning for unge som er børn af alkoholmisbrugere.

Tuba tilbyder hjælp, rådgivning og terapi til unge mellem 14 og 35 år, der er vokset op i hjem med alkoholmisbrug. Hjælpen er gratis, og alle ansatte og frivillige har tavshedspligt og er der for at hjælpe dig.

TUBA har afdelinger landet over, hvor de blandt andet tilbyder terapi og gruppeterapi samt mange aftenarrangementer med undervisning eller socialt indhold.

Desuden har TUBA online rådgivning og kurser og foredrag til fagpersoner og skoleklasse

tuba.dk

Undervisningsmateriale – OM ALKOHOL

OM ALKOHOL er et tværfagligt undervisningsmateriale for elever i 7.-9. klasse. Materialet sætter fokus på en bred vifte af problemstillinger om unge og alkohol: livsstil, sundhed, misforståelser, reklamer, markedsføring mv. via fagtekster, avisartikler, film, quizzer, opgaver og forsøg.

Man kan arbejde med materialet i dansk, samfundsfag og sundheds- og seksualundervisning, kemi, fysik, matematik og biologi.

Materialet er udarbejdet af Kræftens bekæmpelse i samarbejde med Trygfonden

http://www.omalkohol.dk/

Voldsomme forhold

Hotline til unge der oplever at være i et voldsomt forhold

Vold handler ikke kun om at blive slået af sin kæreste. Hvis din kæreste tjekker dine sms’er eller truer og gør dig bange, er det også vold, og det er aldrig okay.

partnervold.um.dk/da/til-dig-der-oplever-vold/for-unge/

Vær ikke bange for angsten.

Oplysnings- og læringsmateriale til forebyggelse af angst hos børn og unge, samt vigtig viden, så omgivelserne bliver bedre rustet til at spotte og hjælpe de børn og unge, der allerede har en angstlidelse.

Angstforeningens digitalt oplysnings- og læringsmateriale, der sætter fokus på angst hos børn og unge fra 11 – 17 år. Oplysningsmaterialet, der består af dokumentarfilm, debatoplæg, spændende læringsaktiviteter og viden om angstlidelser, kan benyttes gratis af børn, unge, forældre, fagpersoner og andre interesserede.

angstforeningen.dk/vaerikkebange/

Back To Top