Skole og fraværKerneguide

Skolefravær: når dit barn ikke vil i skole

Hvis din teenager ikke vil i skole, så find først ud af hvorfor, før du taler om konsekvenser. Guiden går fra mulige årsager til skridt og kontakter hos skole, læge og kommune.

Illustrationsbillede: Skolefravær: når dit barn ikke vil i skole

Når din teenager ikke vil i skole, så find først ud af hvorfor, og tag derefter fat i skolen. Modvilje mod skolen kan skyldes mobning, ubehag eller angst, kedsomhed eller faglige udfordringer og forhold derhjemme. Ofte er der mere end én årsag. Skriv ned, hvornår fraværet opstår, tal roligt med din teenager uden at kræve en forklaring med det samme, og kontakt skolen tidligt. Har din teenager vedvarende kropslige symptomer eller virker meget nedtrykt eller bange, så kontakt egen læge. Guiden stiller ingen diagnoser, men hjælper dig med at afklare, hvad der sandsynligvis spiller ind, og hvem du kan henvende dig til.

Start med mønstret, ikke med skylden

Illustrationsbillede: Start med mønstret, ikke med skylden
Billedet er en AI-illustration, ikke dokumentation.

Før du taler med barnet eller skolen, så notér konkrete observationer. Det gør samtalerne lettere og giver skolen noget at arbejde med.

  • Hvilke dage eller timer undgår din teenager? Er det bestemte fag, frikvarterer, skolevejen eller hele skoledagen?
  • Hvornår begyndte det? Skete der noget omkring da, fx skift af klasse, venskab eller lærer?
  • Hvordan er morgenerne? Er der mavepine, hovedpine eller dårlig søvn?
  • Er teenageren glad for at være sammen med venner uden for skoletid, eller trækker han eller hun sig også derfra?

Hold samtalen åben: “Jeg har lagt mærke til, at morgenerne er svære. Hvad er det sværeste ved skolen lige nu?” Undgå at stille spørgsmål, der kræver forsvar. Mere om at gribe samtalen an finder du i Bekymret for dit barn? Fra første mistanke til at søge hjælp.

Mulige årsager, og hvad du kan se efter

Mobning og dårlig stemning i klassen

Ifølge Patienthåndbogen på sundhed.dk kan mobning føre til, at barnet ikke vil gå i skole eller lege med andre børn. Fravær og psykosomatiske symptomer som hovedpine, mavepine og søvnbesvær nævnes blandt tegnene. Sker mobningen på skolen, skal du ifølge samme kilde involvere barnets lærer, den pædagogiske leder eller skolelederen. Mobning foregår også på telefonen. Se Telefon og sociale medier: aftaler, der holder til hverdagen.

Ubehag, bekymring eller angst

Nogle unge frygter præstationer, oplæsning, grupperum eller bare at være i store forsamlinger. Det kan vise sig som kropslige symptomer om morgenen, som forsvinder, når teenageren får lov at blive hjemme. Om der ligger noget mere bag, kan kun en læge eller en anden sundhedsfaglig person vurdere. Du skal ikke selv afgøre det, men du kan beskrive, hvad du ser, og hvornår det opstår.

Kedsomhed og faglige udfordringer

Både “det er for svært” og “det er for let” kan give modvilje. Stiller teenageren sig uden for fagligt, kan der være huller, som er vokset over tid. Spørg, hvilke fag der føles sværest, og hvilke der slet ikke giver mening. Svarene bruger du i samtalen med skolen.

Forhold derhjemme og i hverdagen

Uro derhjemme kan fylde i hovedet på en teenager, fx sygdom i familien, skænderier eller en skilsmisse. Det kan også være, at teenageren er træt, fordi søvnen er forskudt, eller at der er et job, en kæreste eller en omgangskreds, der trækker væk fra skolen. Er I midt i en adskillelse, kan Når forældre går fra hinanden: sådan taler I med teenageren hjælpe jer med fælles aftaler om skole.

Et illustrativt eksempel

Eksemplet er opdigtet: navne og detaljer er fiktive og skal ikke læses som dokumentation.

En forælder bemærker, at 15-årige Sara har været hjemme med mavepine på flere mandage og torsdage i løbet af nogle uger. Forælderen skriver ned: “Mandag og torsdag, begge dage har hun idræt. Mavepinen kommer ved morgenmaden og forsvinder ved middagstid.” Forælderen spørger roligt, om der er noget ved de dage, der er svært. Sara siger, at omklædningen er uudholdelig, efter at to klassekammerater har lavet sjov med hende. Forælderen kontakter kontaktlæreren med notaterne og beder om en samtale. Sara er med, så hun ikke oplever, at der tales over hovedet på hende. Hvis mavepinen fortsætter, selv når idrætten er løst, kontakter forælderen lægen.

Notaterne gør, at skolen kan handle på noget konkret i stedet for at gætte.

Sådan kontakter du skolen og kommunen

Fraværsreglerne, der nævnes her, gælder folkeskolen. Går din teenager på en fri- eller privatskole eller en efterskole, så spørg skolen, hvad der gælder.

  1. Ring eller skriv til kontaktlæreren eller skolelederen. Beskriv mønstret, og bed om et møde. Spørg, hvad skolen selv har lagt mærke til.
  2. Meld fravær, som reglerne kræver. Ifølge borger.dk er fravær ulovligt, hvis eleven er udeblevet uden at forældrene har givet skolen besked, og/eller uden at skolelederen har givet tilladelse. Giv derfor skolen besked, også når du ikke kender årsagen.
  3. Bed om en plan. Skyldes fraværet faglige eller sociale udfordringer i skolen, bør skolen ifølge borger.dk sikre, at problemerne bliver løst, evt. med en handleplan udarbejdet sammen med elev og forældre. Du kan bede om det.
  4. Kontakt egen læge, hvis der er kropslige symptomer, tydelig nedtrykthed eller stærk uro. Lægen kan vurdere, hvad der skal ske videre.
  5. Spørg kommunen, hvis skolen ikke kan løse det alene, eller hvis I ikke føler jer hørt. Kommunens gratis rådgivning til familier er beskrevet i Bekymret for dit barn? Fra første mistanke til at søge hjælp.

Hvad reglerne betyder for dig

Ifølge ministeriets side om fraværsreglerne i folkeskolen skal skoleledelsen hurtigst muligt kontakte dig, hvis dit barn begynder at have ulovligt fravær. Har barnet 15 procent ulovligt fravær eller mere i et kvartal, kan kommunen beslutte, at forældrene ikke skal have børne- og ungeydelse i et kvartal. Kommunen skal dog først spørge, om der er lovlige grunde til fraværet, og er barnet over 12 år, skal kommunen også spørge barnet. Det er derfor en fordel at have dine notater og lægens vurdering klar, hvis fraværet trækker ud.

Overgangen til voksenlivet: kørekort og uddannelse

For nogle teenagere er kørekortet et motiverende mål, for andre en ekstra byrde oven i skolen. Støt uden at presse: lad teenageren tage initiativet, og tal om det som en mulighed, ikke som en belønning for at møde op i skolen. Selve fraværet skal løses sammen med skolen.

Når I vælger køreskole, så se på mere end beståelsesprocenten. Spørg:

  • Hvordan tager underviserne imod nervøse elever, og kan teenageren få samme underviser igen?
  • Hvad er den samlede pris, og hvad er ikke med? Bed om et skriftligt overslag, og hvor der kan komme ekstra lektioner eller gebyrer til.
  • Hvad sker der ved aflysning eller sygdom?
  • Hvordan er teoriundervisningen lagt, og passer tiderne med skolen eller uddannelsen?

Priserne varierer, så sammenlign skriftlige overslag. Vil teenageren vide mere om ungdomsuddannelse, så spørg skolen om vejledning.

Guidens grænser

Guiden stiller ingen diagnoser og anbefaler ingen behandling. Mistrivsel, angst og nedtrykthed skal vurderes af en læge eller en anden sundhedsfaglig person. Guiden giver heller ikke juridisk rådgivning i konkrete sager om forældremyndighed, bopæl eller anbringelse. Hvad der er det rette skridt, afhænger af din teenagers alder, skolen, jeres kommune og årsagen til fraværet.

Fortæller din teenager om tanker om at skade sig selv, så tag det alvorligt og kontakt egen læge eller lægevagten. Er der akut fare, så ring 112. Mere om temaet finder du under Hjælp og bekymring.

Næste opgave?

SSP-samarbejdet forklaret: hvem gør hvad, og hvornår kan du kontakte det?Bekymret for dit barn? Fra første mistanke til at søge hjælpWeekendaftaler før festen: det kan du aftale med din teenager