SSP er et samarbejde mellem skole, socialforvaltning og politi om at forebygge kriminalitet blandt børn og unge. Skolen møder de unge i hverdagen, socialforvaltningen arbejder med børn, unge og familier, og politiet bidrager til det kriminalitetsforebyggende arbejde. Om du som forælder kan kontakte SSP direkte, afhænger af din kommune. Det enkleste første skridt er at spørge skolen, hvem der er skolens kontakt til SSP. Er du bekymret for netop dit barn, går du til skolen eller kommunen, og er nogen i fare, ringer du 112.
Hvad SSP er
Ifølge Det Kriminalpræventive Råd er SSP et samarbejde mellem skole, sociale myndigheder og politi, og formålet er at forebygge kriminalitet blandt børn og unge. Rådet skriver også, at samarbejdet er etableret i langt de fleste danske kommuner, og at skole, socialforvaltning og politi er de tre centrale aktører.
SSP er altså hverken en enkelt person, en hotline eller en sagsbehandling af dit barn. Det er en arbejdsform, hvor myndigheder, der hver især møder unge, taler sammen om forebyggelse. Hvad det betyder i praksis, varierer fra kommune til kommune.
De tre parter og hvad de er til for
| Part | Set fra forældrenes side |
|---|---|
| Skole | Møder de unge hver dag og er som regel forældrenes første kontaktpunkt, når der er en bekymring. |
| Socialforvaltning | Den del af kommunen, der arbejder med børn, unge og familier. Den kan komme ind i billedet, når en bekymring handler om mere, end skolen kan løse alene. |
| Politi | Deltager for at forebygge kriminalitet. Oplysninger, der udveksles i SSP-samarbejdet, må ikke videregives med henblik på efterforskning af straffesager (se nedenfor). |
Tabellen beskriver parternes plads i samarbejdet i grove træk. Hvem der konkret sidder med, og hvordan møder og kontakter foregår, kan du kun få bekræftet lokalt.
Hvad der må deles mellem myndighederne
Du undrer dig måske over, om oplysninger om dit barn går på tværs. Retsplejelovens § 115 giver myndighederne i SSP-samarbejdet mulighed for at udveksle oplysninger, men ikke pligt til det. Politiet kan videregive oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold til andre myndigheder, hvis videregivelsen må anses for nødvendig af hensyn til det kriminalitetsforebyggende samarbejde (SSP-samarbejdet). I samme omfang kan de andre myndigheder i samarbejdet videregive oplysninger til politiet og til hinanden. Oplysningerne må ikke videregives med henblik på efterforskning af straffesager, og myndighederne er ikke forpligtet til at videregive dem.
Bestemmelsen handler om videregivelse mellem myndigheder. Den fortæller ikke, hvordan din kommune håndterer et konkret forløb, og den er ikke juridisk rådgivning til din situation.
Kan forældre selv kontakte SSP?
Det afhænger af kommunen. Nogle steder har man en SSP-konsulent eller koordinator, som er nævnt på kommunens hjemmeside, andre steder går kontakten via skolen. Alkohol & Samfund peger på, at man kan finde en kontakt til sin lokale SSP-konsulent og få hjælp til forældremødet og alkoholaftaler. Organisationen nævner det som en idé til forældremøder i 7. klasse, hvor forældre sammen med lærerne eller SSP kan skabe en fælles snak om konsekvenser ved alkohol.
Det er et eksempel på, hvad forældre kan bruge SSP til: en fælles ramme om fester og aftaler i klassen frem for en sag om ét bestemt barn. Er du bekymret for netop dit barn, så start med skridtene i guiden om første skridt ved bekymring.
Sådan finder du kontakten i din kommune
- Spørg skolen. Kontakt klasselæreren, en vejleder eller skolens leder, og spørg, hvem der er skolens kontakt til SSP.
- Søg på kommunens hjemmeside. Søg på “SSP” sammen med kommunens navn. Prøv også ord som “forebyggelse”, “børn og unge” eller “kriminalpræventiv”.
- Ring til kommunens hovednummer, hvis du ikke finder noget, og spørg, hvem der koordinerer SSP.
- Skriv ned, hvad du vil spørge om, før du ringer: hvad du har observeret, og om dit ærinde er en enkeltsag eller et spørgsmål om fælles aftaler i klassen.
Et illustrativt eksempel
Eksemplet er opdigtet af redaktionen: personer, kommune og forløb er fiktive.
Mie er mor til Jonas, der går i ottende klasse. Hun har lagt mærke til, at flere i klassen taler om en fest i weekenden, hvor ingen voksne skal være til stede. Hun er usikker på, om hun skal sige noget, og hvem hun i så fald skal sige det til. I stedet for at ringe rundt til andre forældre skriver hun til klasselæreren og spørger, om skolen har en kontakt til SSP, og om forældre kan få hjælp til at lave fælles aftaler om fester. Læreren svarer, hvem skolens kontakt er, og foreslår at tage emnet op på næste forældremøde. Mie bruger i mellemtiden Weekendtjek før festen sammen med Jonas og læser guiden om weekendaftaler for at forberede samtalen.
Pointen er ikke, at SSP løser festen, men at Mie fik en fælles ramme for aftaler frem for at stå alene med dem.
Hvad guiden ikke dækker
- Teenguiden er en privat drevet guide til forældre. Den er ikke Faxe Kommunes eller nogen anden kommunes side og hører ikke til SSP-samarbejdet, skolerne eller politiet. Vi kan derfor ikke formidle kontakt eller tage imod oplysninger om konkrete sager. Dem skal du rette til skolen, kommunen eller politiet.
- Den beskriver ikke, hvordan din kommunes SSP er organiseret, hvem der sidder med, eller hvilke tilbud der findes. Det skal du have fra skolen eller kommunen.
- Den giver ikke juridisk rådgivning, fx om forældremyndighed, bopæl eller anbringelse. Det hører hjemme hos en jurist eller kommunens rådgivning.
- Den dækker ikke diagnoser, behandling eller medicin. Er du bekymret for dit barns helbred eller psykiske trivsel, så kontakt din læge.
- Den er ikke akut hjælp. Er nogen i fare, så ring til 112.
Handler bekymringen om fravær fra skole, kan du læse guiden om skolefravær. Flere guider om bekymring og hjælp finder du under Hjælp og bekymring.
Kort fortalt
SSP er skole, socialforvaltning og politi i et fælles forebyggende arbejde. Som forælder er skolen den naturlige vej ind, fx gennem forældremøder. Find din kommunes kontakt ved at spørge skolen og søge på kommunens hjemmeside. Kommunen afgør, hvordan samarbejdet ser ud hos jer.