Aftaler om telefon holder bedst, når der er få af dem, når de er konkrete, og når de gælder hele familien. Start med det, der har størst betydning for trivslen: hvor telefonen er om natten, hvad der må deles om andre, og hvad din teenager gør, hvis noget online er ubehageligt. Aftal det i en rolig stund, ikke midt i en konflikt, og skriv gerne aftalerne ned, så de ikke skal huskes forskelligt.
Hvorfor få aftaler virker bedre end mange regler
En lang liste med regler bliver hurtigt til en daglig diskussion om undtagelser. Få aftaler er lettere at huske og lettere at holde fast i. De er også lettere at tage op igen, når de ikke fungerer. Lad din teenager være med til at formulere dem. En aftale, den unge selv har sagt ja til, er sjældnere en aftale, der bliver kæmpet imod.
Aftale 1: Telefonen lægges væk før sovetid
Patienthåndbogen på sundhed.dk skriver, at brug af mobiltelefon ved sengetid påvirker søvnen. Samme sted står, at forældre kan være rollemodeller og støtte barnet eller den unge i at lægge telefonen væk før sovetid.
Det peger på en konkret aftale: Hvor lægges telefonen om aftenen, og hvornår? Patienthåndbogen foreslår at lade telefonen op i et andet rum om natten og bruge et almindeligt vækkeur. Aftalen er lettere at holde, hvis de voksne også lader deres egen telefon ligge dér.
Patienthåndbogen angiver desuden, at børn og unge op til 17 år højst bør bruge en til to timer på skærm om dagen. Brug det som en retning at tale om, ikke som en facitliste. Hvad der er realistisk hos jer, afhænger af skole, fritid og hvad skærmen bruges til.
Aftale 2: Billeder og deling
Aftal, at man ikke deler billeder af andre uden at spørge, og at man fjerner dem igen, hvis den anden ikke bryder sig om det. Det svarer til Datatilsynets råd: Har man delt noget, man troede var i orden, men den anden ikke bryder sig om, bør man lytte og fjerne det igen.
Omvendt skal din teenager vide, hvad man gør, hvis man selv er med på et billede, man ikke vil have delt. Datatilsynet anbefaler at starte med at bede den person, der har lagt billedet op, om at slette det. Øv sætningen hjemme, så den er til at sige. Gem skærmbilleder, hvis billedet bliver brugt til at genere nogen, så der er noget at vise skolen.
Aftale 3: Hvis noget er ubehageligt, kommer du til os
Den vigtigste aftale handler ikke om tid, men om tryghed: Din teenager skal kunne fortælle om noget ubehageligt uden at miste telefonen som konsekvens. Hvis prisen for at fortælle er, at telefonen bliver taget, lærer den unge at tie. Sig det højt, og hold fast i det.
Telefonfri tid, der gælder alle
Vælg ét eller to faste tidspunkter, hvor telefonerne er væk for alle, fx under aftensmaden. Det virker kun, hvis de voksne er med. Vælg tidspunkter, I faktisk kan holde, frem for en ambitiøs plan, der falder sammen efter en uge.
Aldersgrænser: platformenes egne og et politisk udspil
Medierådet for Børn og Unge skriver, at virksomhederne bag de sociale medier selv har sat deres aldersgrænse til 13 år. Det er altså platformenes egen grænse, ikke en dansk lov. Aldersgrænserne bliver dog ikke håndhævet i praksis. Samme sted står, at regeringen i en politisk aftale om digital børnebeskyttelse fra 2025 har lagt op til, at aldersgrænsen på sociale medier skal hæves til 15 år i Danmark. Det er et politisk udspil og ikke en gældende aldersgrænse, så tjek, hvad der gælder, når du læser dette. Tag heller ikke for givet, at en platforms grænse holder børn ude.
Eksempel: Sådan kan aftalerne se ud
Eksemplet er opdigtet: familien, tidspunkterne og forløbet er fiktive.
En familie har en dreng på 14, der ofte sidder oppe med telefonen, og aftenerne ender tit i skænderi. De sætter sig en lørdag formiddag og aftaler tre ting:
- Telefonerne lades i entréen fra klokken 22 på hverdage. Forældrenes telefoner ligger der også.
- Man spørger, før man deler billeder af andre, og sletter, hvis nogen siger fra.
- Hvis noget online er ubehageligt, må drengen vise det til en voksen, uden at telefonen bliver taget.
De aftaler at tale om det igen efter fire uger. Her viser det sig, at klokken 22 er svær at nå på aftener med sen træning, så de flytter tidspunktet de dage i stedet for at opgive aftalen.
Når der er mobning online
Patienthåndbogen skriver, at mobning på de sociale medier kan meget hurtigt få et meget stort og ukontrollabelt omfang. For at forebygge, at ens eget barn mobber andre, råder den forældre til at følge med i barnets adfærd på de sociale medier og lære barnet god opførsel dér.
Sådan kan du gribe det an:
- Lyt først, og undgå at skælde ud over, hvad din teenager har gjort eller ikke har gjort.
- Gem beviser: skærmbilleder af beskeder, billeder og profiler, med dato hvis muligt.
- Bed den, der har lagt et billede op, om at slette det, eller brug platformens egen mulighed for at anmelde indhold.
- Kontakt skolen, hvis de involverede går på samme skole. Sker mobningen i skolesammenhæng, skal man ifølge Patienthåndbogen involvere barnets lærer, den pædagogiske leder eller skolelederen.
- Tal med lægen, hvis din teenager virker meget nedtrykt, sover dårligt eller trækker sig fra alt.
Hvis du er i tvivl om, hvem der kan hjælpe, så læs Bekymret for dit barn? Fra første mistanke til at søge hjælp. Den forklarer også, hvornår du skal ringe efter akut hjælp. Handler det om trusler, afpresning eller deling af krænkende billeder, så kontakt politiet. Hvordan skole, kommune og politi arbejder sammen om forebyggelse, kan du læse i SSP-samarbejdet forklaret.
Når telefonen er i stykker eller væk
Det sker, og det kan give store konflikter. Inden du aftaler reparation eller ny telefon, så tjek disse ting:
- Er der en sikkerhedskopi af billeder og kontakter, eller går noget tabt?
- Kender I koderne og de konti, telefonen er knyttet til, så den kan låses eller nulstilles?
- Hvad skal skærmaftalerne være på en ny eller lånt telefon?
Bed om pris og forventet tid, før du siger ja til en reparation, og sammenlign med prisen på en ny. Aftal, hvem der betaler, før det sker. Så undgår I diskussionen bagefter.
Telefon og weekend
Aftalerne om telefon hænger sammen med fester og hjemkomst: Telefonen skal være opladet, så din teenager kan ringe hjem og blive hentet. Gå punkterne igennem i Weekendtjek før festen, og læs Weekendaftaler før festen.
Det her dækker guiden ikke
- Den anmelder eller anbefaler ikke kontrolapps eller andre produkter.
- Den vurderer ikke, om din teenagers skærmbrug er et tegn på en diagnose. Det spørgsmål hører hjemme hos din læge.
- Den giver ikke juridisk rådgivning om fx ulovlig deling af billeder i en konkret sag.
- Den er ikke akut krisehjælp. Hvis nogen er i fare, så ring 112.
Kontakt skolen eller din læge, hvis mobning varer ved, hvis din teenager ikke vil i skole, eller hvis du er bekymret for trivslen. Flere guider om hverdag og fritid finder du under Hverdag og fritid.