Angst

Angst og stressrelaterede tilstande kan komme til udtryk på mange måder. For nogle kommer angsten som intense reaktioner på bestemte tidspunkter og for andre er angsten til stede hele tiden. Angsten viser sig både som psykiske og kropslige symptomer og kan også have betydning for ens adfærd.

Hvad er angst ?

Angst er en naturlig reaktion på oplevet fare. Angsten sikrer, at vi reagerer hurtigt og instinktivt og fx flygter eller forsvarer os, når vi føler os truede. Men nogle mennesker reagerer på begivenheder eller i situationer, der ikke almindeligvis udløser angst. Det vil sige, at den naturlige angstreaktion er ude af proportion med den reelle fare.

Nervøse tilstande dækker over de mest almindelige angstlidelser som socialfobi, agorafobi, enkeltfobi, panikangst, generaliseret angst og OCD. Angsten er typisk vedvarende, det føles måske som om den altid har været der, og typisk har den ikke én bestemt årsag.

Stress-relaterede tilstande dækker over reaktioner på enten svær belastning, der udløser en akut belastningsreaktion, eller en permanent negativ livsændring der medfører en tilpasningsreaktion. Diagnoserne hedder posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD), akut stressreaktion og tilpasningsreaktion

Læs om de forskellige angstlidelser her:

http://angstforeningen.dk/

Hvilke symptomer er der på angst?

Angst har både psykiske og kropslige symptomer. De psykiske symptomer kan være af forskellig karakter og sværhedsgrad. Det kan fx være som en konstant uro og bekymring, eller som pludselige panikanfald. Personer med OCD vil opleve tvangstanker og/eller udføre tvangshandlinger, sædvanligvis af frygt for at noget frygteligt ellers vil ske. Personer med PTSD plages af flashbacks, hvor de oplever at være tilbage i traumatiske situationer. Mennesker med angsttilstande kan ofte godt rationelt forstå, at deres frygt er overdrevet, men alligevel være ude af stand til at bekæmpe den.

De kropslige symptomer på angst kan fx være hjertebanken, sveden, trykken for brystet, rysten og søvnproblemer. De fysiske symptomer formidles over den del af nervesystemet, som kaldes det autonome nervesystem, hvilket betyder at de er uden for viljens kontrol.

Butikstyveri

Tyveri hører til den type kriminalitet, man kalder berigelseskriminalitet. Det betyder, at man tager noget, der tilhører en anden for at beholde det selv. Man ‘beriger’ sig selv.

Det er tyveri at stjæle en bil, men det er også tyveri, at snuppe en pose vingummi i en kiosk uden at betale. Det er altså ikke varens værdi, der bestemmer, om noget er tyveri.
Nogen begår indbrud for at stjæle. Indbrud opfattes som grovere end andet tyveri, fordi man ud over at stjæle krænker/bryder ind på andres private område.
Når en dommer skal give en kriminel person en straf, betyder det noget, om gerningsmanden har begået noget kriminelt før. Det gælder også for tyve.

Læs mere på Det Kriminalpræventive Råds hjemmeside:

http://www.dkr/tyveri.dk

Den sikre side

Få viden om, hvad dit barn kan møde online – og gode råd til, hvordan du hjælper dit barn til sikker adfærd på nettet.

Hjemmeside udviklet af Trygfonden og politiet

https://sikreside.dk/

Den sikre side

Få viden om, hvad dit barn kan møde online – og gode råd til, hvordan du hjælper dit barn til sikker adfærd på nettet.

tekst

www.bornsvilkaar.dk

Vold/kriminalitet

Vold er når nogen slår, både med flad eller knyttet hånd, spytter I ansigtet, sparker eller på anden måde udøver aktiv fysisk handling mod et andet menneske.

Dette har konsekvenser for både gerningsmand og offer. Gerningsmanden kan blive straffet og vil få en plettet straffeattest, hvilket gør, at det kan blive svært at finde job. Der vil også hurtigt opstå rygter om, at gerningsmanden er voldelig. For offeret giver det både fysiske og psykiske mén, såsom angst, utryghed, nervøsitet, søvnproblemer mv., at have været udsat for vold.

Råd til børn og unge der har været udsat for vold

• Tal med en voksen og anmeld volden til politiet, som også har telefonnumre til offerrådgivningen.
• Hvis du har været udsat for vold, er det vigtigt, at en læge har set på dig. Kontakt din egen læge eller nærmeste skadestue, så der kan optages en skadesrapport.
• Der er vigtigt, at du har gennemtænkt og overvejet din anmeldelse. Du skal være fast besluttet på at stå ved din anmeldelse og du er velkommen til at kontakte en SSP-konsulent inden anmeldelsen.
• Politiet har pligt til at vejlede dig om både erstatning og mulighed for at få en beskikket advokat under en eventuel retsag

Råd til børn og unge, der har begået volden – indse at din gerning var forkert

• Henvend dig til en voksen og tal ud om problemet
• Henvend dig evt. til voldsofferet sammen med en voksen. Det vil hjælpe dig selv og offeret
• Henvend dig til din klasselærer eller SSP-konsulent. De vil hjælpe dig og give gode råd

Råd til kammerater, hvis din kammerat har begået vold

• Råd vedkommende til at tale med sine forældre eller andre voksne
• Råd evt. vedkommende til at tale med offeret sammen med en voksen

Hvis din kammerat ikke vil foretage sig noget

• Fortæl det til dine forældre
• Fortæl det evt. til din klasselærer, SSP-konsulent eller en anden voksen

Hvis din kammerat har været udsat for vold

• Råd vedkommende til at tale med sine forældre eller andre voksne
• Bring emnet op i klassen

Husk – Du er en god kammerat, hvis du forsøger at hjælpe din kammerat ud af problemerne.

Råd til forældre

• Snak med dit barn om episoden, uanset om dit barn har begået vold eller været udsat for vold
• Anmeld forholdet – du er altid velkommen til at kontakte en SSP-konsulent for råd og vejledningen inden anmeldelsen
• Snak med klasselæreren eller SSP-læreren og foreslå evt. at bringe emnet op i klassen
• Søg evt. professionel hjælp hos offerrådgivning på tlf. 23 68 60 08
• Hvis dit barn er interesseret i at mødes med offer eller gerningsmand er der mulighed for det i et såkaldt konfliktråd. Dette foregår i rolige og trygge rammer, men kun hvis begge parter ønsker det.

Du kan få mere info om offerrådgivningen på:

https://www.offerraadgivning.dk/

Mobning

Mobning er hverken drilleri eller en konflikt, selv om dette også kan være meget ubehageligt. For at forstå hvad mobning er, er der blevet lavet en mobbedefinition, som lyder sådan her:

“Mobning er gruppens eller den enkeltes systematiske forfølgelse eller udelukkelse af en enkelt person, på et sted, hvor denne person er tvunget til at opholde sig.”

Mobning har alvorlige konsekvenser for den det går ud over. “Offeret” kan miste selvtilliden, få sværere ved at koncentrere sig i skolen, miste lysten til at gå i skole, få søvnproblemer samt hoved- eller mavepine.

Mobning er en form for overgreb, hvor de “stærke” bruger deres magt overfor én som er svagere, én som står alene. Mobning handler om at såre og om at skubbe den der mobbes ud af gruppen/klassen. For eksempel ved at den eller de der mobber bruger nedsættende øgenavne, gemmer, ødelægger eller stjæler en andens ting, f.eks. tasker, tøj eller cykel. Holder en anden udenfor f.eks. ved at håne den der mobbes, ikke tale med eller invitere pågældende til fester som alle andre deltager i osv. Truer eller tvinger en anden til noget. Bruger vold, for eksempel slår, skubber, sparker.

Forskellige former for mobning
Drenge og piger mobber ofte på forskellige måder. Drenge har en tendens til at mobbe meget direkte og eventuelt også fysisk. Piger har en tendens til at mobbe mere indirekte ved at udelukke andre fra fællesskabet. Det kan være ved at sprede rygter, sms/chatte, og ignorere eller på andre måder vise, at personen er uønsket. Den digitale mobning er mere og mere udbredt, og foregår bla. fra facebook og via mobiltelefon. Den kan i sagens natur køre i døgndrift, og den der mobbes kan ikke flygte væk fra mobningen. Der er yderst belastende, og kan i visse tilfælde grænse sig til trusler og krænkelser, der kan være direkte ulovlige. Har man som forældre eller i det hele taget som ansvarlig voksen kendskab til den slags, er man forpligtet til at gribe ind, og evt få inddraget relevante fagfolk fra SSP, ”skole socialvæsen eller politi”.

Mobning skal stoppes
Mobning kan under ingen omstændigheder accepteres. Derfor er det vigtigt, at skolen eller uddannelsesstedet har en antimobbestrategi, så alle på og omkring skolen/uddannelsesstedet inddrages i arbejdet mod mobning.

Børn har forskellige grænser for, hvornår de kan føle sig krænket og forfulgt, og det er vigtigt at være opmærksom på, uden hverken at overdramatisere eller bagatellisere. Selv om der eksisterer definitioner på mobning, skal de aldrig bremse for, at man som voksen anerkender et barns oplevelse og følelser.
Den der mobber har det ofte selv svært med selvværd eller familiære problemer.

Gode råd til forældre
Som forælder er du dit barns vigtigste rollemodel, og din adfærd smitter i høj grad af på dit barn. Undersøgelser viser, at de børn, som oplever, at deres forældre taler nedsættende om andre, mobber mere end andre børn. På samme måde kan en meget autoritær eller en meget eftergivende opdragelse bidrage til, at et barn udvikler aggressive eller manglende sociale evner.
Til forældre med børn, der mobber:
Tal med dit barn om det sociale samvær i klassen. Der er mange måder at opfordre til social medansvarlighed på. Inddrag klasselæreren i at løse problemet, eller få evt. hjælp hos Børn og Unge i kommunen.
Forklar tydeligt og bestemt, at sådan en adfærd ikke er acceptabel, men prøv
også at få en snak i gang med dit barn om, hvorfor han/hun mobber og hvordan han/hun kan lære at ændre sin adfærd positivt. Der skal være fokus på adfærdsændringen ellers kan det være svært for barnet selv at skulle bryde ud af rollen som mobber.

Til forældre med børn, der bliver mobbet
Inddrag lærere og eventuelt skoleledelsen. Der skal laves holdbare løsninger, og det kræver et fortløbende fokus. Få evt. hjælp hos ”Børn og Unge” i kommunen.
Hvis dit barn bliver mobbet, skal du tage det alvorligt. Slå det aldrig hen som uskyldige drillerier og råd aldrig dit barn til bare at lade som ingenting. Forhold dig lyttende, undersøgende og tålmodigt i samtalen med dit mobbede barn. Prøv at forhindre, at dit barn begynder at tro på det, der mobbes med.

Inspirationskilde – Dansk Center for Undervisningsmiljø

http://www.dcum.dk

Politi

Lokalpolitiet i Faxe kommune er en vigtig del af SSP-samarbejdet

Politiet arbejder blandt børn, unge og forældre for at forebygge misbrug og kriminalitet. Dette foregår gennem undervisning og oplæg på skolerne og kan ske som både ”akut” og mere langsigtet undervisning.

Herudover arbejder Politiet også med opsøgende arbejde og målrettede indsatser over for kriminelt truede personer, personkredse og -grupper samt i bestemte by- og landområder.

Henvendelse omkring bekymring vedrørende unge og stoffer, unges velfærd generelt og unges adfærd og kriminalitet, kan ske til den forebyggende sektion ved at ringe til 114.

Du kan også tage direkte kontakt til politiets SSP-koordinator i Faxe kommune, Lars Jensen på 22232570 mail: lje006@politi.dk

Konkrete anmeldelser om kriminalitet skal ligeledes ske på tlf. 114 eller på hjemmesiden: http://www.politi.dk

Seksuelle krænkelser / voldtægt

Hvad er seksuelle krænkelser

Seksuelle krænkelser er ikke alene, at den unge bliver tvunget til samleje eller til fx at røre ved eller slikke på den voksnes kønsorganer. Det kan også være, at den voksne føler på én på en seksuel måde, at han eller hun onanerer, mens man er til stede, eller at man bliver tvunget til at kigge pornoblade sammen med den voksne.

Det kan også opleves som krænkende, hvis ens far eller mor bliver ved med at opfordre én til at gå i bad med ham eller hende, selvom man for længst har markeret, at nu har man altså brug for at have sin krop for sig selv, og at man har det bedst med at gå i bad alene.

I det hele taget er det et overgreb, hvis man føler, at den voksne overskrider både psykiske og fysiske grænser.

Man skal først og fremmest vide, at det aldrig nogen sinde er ens egen skyld, hvis voksne krænker en seksuelt.

Hvor mange udsættes for overgreb?

Nogle undersøgelser siger, at 10 % af alle børn og unge bliver udsat for overgreb på et eller andet tidspunkt. Heraf er 3 % alvorlige overgreb, der oven i købet finder sted, før barnet er 12 år. Andre undersøgelser har andre tal. Den eneste ting, man kan være sikker på, er, at man ikke er alene i verden med det, hvis man bliver misbrugt seksuelt.

Hvad er incest og pædofili?

Incest betyder, at det seksuelle overgreb bliver begået af en person, som barnet eller den unge er i familie med. Det kan være en forælder, en stedforælder, en onkel eller søskende.

Pædofili

Inden for psykiatrien er pædofili en diagnose. Pædofili betyder, at det seksuelle overgreb begås af en voksen, som man ikke er i familie med, og en pædofil er en voksen der kun kan få seksuel tilfredsstillelse i forbindelse med børn. Andre voksne kan have seksuel interesse i børn uden at være afhængig af det skal være børn, og uden at have diagnosen pædofil.

Skyldfølelse og skam

Har man været udsat for et overgreb, kan man nemt komme til at føle skyld og skam. Det er også normalt at føle sig snavset. Man kan føle sig skyldig, hvis en voksen påstår, at hans eller hendes liv afhænger af, at man vil være med. Og man kan føle skam, fordi man ved, at det, der sker, er noget af det mest forbudte i det her samfund, og det er man med i på en eller anden måde. Man kan også føle skam, hvis man føler, at man er blevet ”købt”. Den voksne kan have givet én penge eller dyre gaver, og det har måske fået én til at gå længere, end man egentlig ville. Men uanset hvad og hvordan, så er det ALDRIG barnets eller den unges skyld.

Den voksne krænker, det kalder man den voksne, som begår seksuelle overgreb mod et barn eller en ung, vil helt naturligt prøve at give én skyldfølelse og få én til at føle, at det også er ens skyld. Det er han nødt til, fordi han inderst inde godt ved, at det er riv rav ruskende galt, det han laver.

Hvis man fx på et tidspunkt har nydt det, der er foregået, vil det blive brugt imod én. Men det er normalt, at ens krop reagerer på seksuelle påvirkninger også selvom det er incest. Det gør absolut ikke én skyldig.

Det er også normalt, at man har søgt nær kontakt til den voksne, fordi man har haft brug for ømhed og omsorg. Det gør aldrig én skyldig i det seksuelle overgreb. Børn og unge har lov til at søge nærhed med voksne, uden at det skal blive til noget seksuelt. Det er den voksnes ansvar at sætte grænsen.

Svært at bede om hjælp

Krænkende seksualitet er noget, vi har svært ved at snakke om. Derfor kan det være svært at betro sig til nogen, hvis man har været udsat for noget grimt. Men man kan være sikker på, at de voksne vil tage én alvorligt.

Hvis sagen er så alvorlig, at personen skal dømmes for det, han eller hun har gjort, behøver man ikke være bange for at blive slæbt gennem en slem retssag. Der bliver i den situation taget stort hensyn til børn og unge.

At anmelde sin egen familie

Det er meget svært at søge hjælp, hvis krænkeren er ens egen far eller mor, eller et andet tæt familiemedlem. Det man er udsat for er strafbart, og det betyder, at den der gør det måske bliver dømt og sat i fængsel, hvis man søger hjælp. Det er en forfærdelig situation, især, hvis man ikke er sikker på, om du kan regne med hjælp og støtte fra resten af familien.

Støtte og tillid betyder alt

Det kræver meget af et barn eller en ung at ”sladre” om sin egen familie til andre. Men man må holde fast i, at ingen har ret til at ødelægge ens liv, og at det er de voksne, der i virkeligheden er syge.

Det bedste, man kan gøre for sig selv, hvis man er blevet krænket seksuelt, eller hvis det stadig foregår, er at søge hjælp hos en, som man har tillid til. Det kan være en god lærer, en god pædagog, ens læge eller måske en af sine veninders eller venners forældre, som man godt kan lide. Man er også berettiget til en anonym samtale med en sagsbehandler i den kommune man bor i.

Under alle omstændigheder er man nødt til at have voksen-støtte. Man er også nødt til at have et sted at bo i en periode, hvis de seksuelle overgreb er foregået derhjemme. Det første og vigtigste er dog, at man søger hjælp.

Du kan se mere på:

http://www.bornsvilkar.dk/ eller http://erduitvivl.dk/

Voldtægt

En voldtægt er et kraftigt yderst krænkende seksuelt overgreb på den person det går ud over, mand eller kvinde, dreng eller pige. Der er altid grund til at anmelde det til politiet øjeblikkelig.

Uanset om der er tale om et tvunget fuldbyrdet samleje, anden tvang med sexuelt formål eller forsøg på at tilkæmpe sig det, er det en meget alvorlig forbrydelse.

Hos politiet vil man efter en kort samtale om det skete, blive kørt til centeret for voldtægtsofre på rigshospitalet. Her vil man få en samtale med personalet på stedet uden politiets tilstedeværelse. Center for Voldtægtsofre er en akut døgnåben modtagelse for kvinder og mænd, der har været udsat for voldtægt eller voldtægtsforsøg. Du skal så vidt muligt henvende dig inden for 72 timer efter overgrebet, men du er altid velkommen til at ringe til centret.

Der bliver draget omsorg for ofret, og der foretages en undersøgelse af en retsmedicinsk læge. Lægen undersøger kroppen for at finde spor som gerningsmanden kan have efterladt.

Du behøver ingen henvisning, og der er i øvrigt intet krav om at anmelde overgrebet til politiet for at blive undersøgt og behandlet her.

Hvis du ikke ønsker at anmelde, vil du få tilbudt samme sporsikringsundersøgelse, og sporene vil blive opbevaret i tre måneder, således at du kan overveje, om du senere vil anmelde overgrebet.

Når sporene er sikret, vil en kvindelig læge foretage en medicinsk undersøgelse og behandling, og du vil blive tilbudt opfølgende behandling. Denne består af medicinsk opfølgning samt samtaler hos centrets psykolog og socialrådgiver.

Der er mulighed for at overnatte eller hvile ud i centret. Behandlingen er gratis og foregår under diskretion. Al undersøgelse og behandling er frivillig.

Du kan kontakte vagthavende sygeplejerske døgnet rundt på
tlf.: 35 45 50 32

Du kan også henvende dig direkte på adressen:

Center for Voldtægtsofre
Opgang 5 på 3. sal – Afsnit 5032
Rigshospitalet
Blegdamsvej 9 – også indgang fra Juliane Maries Vej
2100 København Ø
tlf.: 35 45 50 32
Åbent hele døgnet

Mellem kl. 22.00 og 06.00 skal du gå gennem hospitalets hovedindgangontakt

Sms/ chat – og billeddeling

Her kan du få gode råd til hvordan du som forældre kan være på forkant med børn og unges brug af sociale medier, og alle de muligheder der ligger her.

SMS/CHAT
Det er let og hurtigt og man kan komme i kontakt med rigtig mange venner, når du sms’er eller chatter. Men husk du skal kende grænsen. Du kan jo fx prøve chat-spillet på www.sikkerchat.dk der også er en hjemmeside med meget relevant og general information til forældre og unge om chat.

Husk når du bruger sms:

• Får du ubehagelige beskeder, så vis dem til en voksen.
• Beskyt dit og dine venners mobilnummer. Giv det kun til din familie og dine gode venner. Lad være med at give dit nummer til nogen, du kun har mødt online på en chat.
• Bloker nummer på ubehagelige opkald. Bed din far og mor om at kontakte din mobiludbyder og få blokeret opkald fra det nummer, som du får mobbe-SMS fra. Du kan skifte nummer. Nogle selskaber gør det gratis, hvis det er for at undgå mobning eller forfølgelse.
• Nogen sender billeder rundt af sin ven eller veninde. Det er ikke rart, hvis der bliver taget billeder, uden at man selv ved det. Får du sådanne billeder, så slet det.

Chat-rooms –  Pas på dig selv:

• Vælg dit profilbillede og brugernavn med omtanke, nogle navne og foto sender signaler om at du er frisk på det hele, selvom du egentlig ikke er det.
• Udstil ikke dig selv, vær forsigtig.
• Får du ubehagelige beskeder, så tal med nogen om det.
• Det er dig der sætter grænsen.
• Mød aldrig en chatven alene.
• Giv ikke personlige oplysninger som navnet på skolen du går på, byen du bor I osv.

Regler for Chat:

• Giv aldrig dit navn, adresse eller telefonnummer til nogen på nettet. Det vil være det samme som at give nøglen til jeres hus til en fremmet.
• Døgnet rundt er der voksne med sexuel interesse I børn, der surfer rundt på chatten, og de er tit meget dygtige til at chatte med dig I lang tid om alt andet en sex, for at få en god kontakt med dig – som de så vil udnytte når I er blevet gode “venner”.
• Luk ned, hvis du føler dig utryg, eller hvis du føler, at samtalen tager en drejning, du ikke bryder dig om. Du behøver ikke at være høflig og sige farvel. Bare luk ned!
• Tag altid en ven eller en voksen med (uanset hvor uskyldig aftalen lyder), når du møder en ny ven fra chatten for første gang – og sørge altid for at aftale at mødes et sted, hvor der er mange mennesker, som for eksempel biblioteket eller net-caféen.

Løs mere på :

www.sikkerchat.dk

www.medieraadet.dk

www.cfdp.dk   – Center for Digital Pædagogik

Spiseforstyrrelse – selvskade

Har du en spiseforstyrrelse? Skader du dig selv? Er du pårørende? 

Eller har du bare et ønske om at vide mere og få råd og vejledning om spiseforstyrrelser eller selvskade? Så er LMS’ (Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade) åbne anonyme og personlige rådgivning måske det rigtige for dig.

Et mangeårigt behov er blevet imødekommet. Et tilbud om en anonym personlig rådgivning, hvor du ligesom i LMS telefon- og mailrådgivning kan komme i kontakt med en frivillig rådgiver, der kan lytte, forstå og vejlede. Ansigt til ansigt.

Kort fortalt tilbyder den åbne anonyme og personlige rådgivning:

Personlig uforpligtende samtale med en af vores frivillige rådgivere, hvoraf flere tidligere selv har haft en spiseforstyrrelse, kæmpet med selvskade eller har været pårørende.
Den åbne rådgivning er anonym, og alle rådgivere har tavshedspligt. Rådgivningen er desuden gratis og åben for alle, der har brug for at tale om spiseforstyrrelserne: anoreksi, bulimi, overspisning, ortoreksi, megareksi eller om selvskade.

Bestil en tid – hvis du vil sikre dig en rådgivningssamtale

LMS giver sig tid til at snakke om din situation og om, hvordan du bedst kan komme videre. Derfor anbefaler vi også, at du bestiller en tid, så de er sikre på, at der er en ledig rådgiver klar til at byde dig velkommen. Du kan også komme forbi og se, om der er en ledig rådgiver, der har tid til en samtale med dig.

Når du venter i rådgivningen, har du mulighed for få en kop kaffe/te og læse i vores brochurer om spiseforstyrrelser, selvskade samt om foreningens øvrige tilbud.

Der er telefontid mandag – torsdag fra kl. 11-12 på telefon 7010 1818. og støttegruppen i Næstved er åben Onsdag i ulige uger kl. 17-20, Hjultorv 6A 1. sal i Psykinfo.

Læs meget mere :

https://www.lmsos.dk/

Skærm, Rus og Hjerne

Hjemmeside fra sundhedsstyrelsen til teenageforældre

Her kan du blive klogere på din teenagers digitale liv, brug af rusmidler og hvad der sker i teenagehjernen – og få konkrete råd til at tage snakken.

https://sst.dk/da/Teenageforaeldre/Skaerm-rus-hjerne

Tobak/rygning

Rygning har i dag mange ansigter – fra den almindelige cigaret til E-cigaret,  snus og skråtobak. Fælles for dem alle er at de er stærkt vanedannede og sundhedsskadelige.

På hjemmesiden www.liv.dk kan du læse om alt, der omhandler rygning og tobak.
Du kan finde hårde facts om, hvem der ryger, og hvor mange der bliver syge eller dør af deres rygning.
Du kan også læse om de skadevirkninger, der er ved rygning på kort sigt, og hvordan kroppen tager skade på længere sigt.
Vil du vide mere om lovgivningen, der vedrører rygning, eller vil du vide mere om tobakkens historie, kan du også finde det på denne hjemmeside.

Andre gode hjemmesider:

http://www.xhale.dk

http://www.lunge.dk/rygning

Øvelse gør mester

Øvelse gør mester handler om jævnbyrdig samtale i rundkreds.

Indgangen er en leg eller en øvelse, der har fokus på en bestemt kompetence. Det kan være samarbejde, konfliktløsning, kommunikation eller lignende.

www.sammenmodmobning.dk