På de mellemste klassetrin lægges der vægt på at arbejde med mobning, konflikthåndtering, Social Pejling, rygning og problemstillinger i forbindelse med den tidlige pubertet, samt at fremme sunde fritidsinteresser.
EMNE
- Mine og dine grænser
FORMÅL
- Generelt set er det på mellemtrinnet at de første tyverier fra nærliggende butikker omkring skolen og nogen gange også fra selve klassen kan forekomme.
- Eleverne skal derfor tilegne sig viden om grænser – følelsesmæssige, personlige, konkrete, kontaktmæssige, retslige, adfærdsmæssige, etiske etc.
TEMAER
- Hvorfor er der nogen der stjæler?
- Hæleri.
- Modetøj/ mærketøj
- Gruppepres
- Butikstyveri/ Moral
- Mit og dit
- Lommepenge
- Tyveri i klassen
- Hvor går mine og dine grænser?
Arranger dialogmøde
Spil samspillet
Her præsenteres en række udsagn eller situationer, som forældrene kan diskutere i mindre grupper. Formålet er at sætte en dialog i gang om holdninger og værdier og måske blive enige om nogle regler/ principper/ værdier, der gælder for børnenes samvær. Spillet er også med til at udvikle forældrenes kendskab og tillid til hinanden
At være pige – bog, Ulla Rode
Download eller bestil bogen
www.bibliotek.dk
Børns Vilkårs skoletjeneste
Børns Vilkårs Skoletjeneste tilbyder oplæg og trivselsforløb i hele Danmark.
Oplæg til skolebørn, til forældre og til professionelle. I trivselsforløbet inddrages både børn, forældre og lærere i arbejdet mod mobning og for trivsel.
Børns vilkår – Børne telefonen
Rådgivning og oplysning til børn og unge – helt anonymt.
Dit liv- dit valg
Ideer og inspiration til den kriminalpræventive undervisning på mellemtrinnet udarbejdet af Det Kriminalpræventive Råd.
Omhandler identitet, levevilkår, livsstil, valg og konsekvenser. Lærervejledning og kopiark følger til undervisningen
Drama mod mobning er en dramapædagogisk metode til løsning af konflikter.
Metoden er inspireret af forumteater og er direkte møntet på en genoprettende indsats, men kan ligeledes bruges forebyggende.
http://www.sammenmodmobning.dksøg bevidstgørende fiktion
Forældrefiduser
Forældrefiduser er inspiration fra Det Kriminalpræventive Råd
til forældre, lærere, pædagoger og skolebestyrelser om, hvordan man nemt kan tage ansvar for klassens sammenhold.
Grib konflikten
Lær om konstruktiv konflikthåndtering i skolen.
Håndbog med ideer, øvelser og baggrundsviden til at tackle de konflikter, som opstår mellem elever, lærere og forældre.
http://www.dkr.dkSøg »Grib konflikten«.
Konflikter løser vi selv!
Lærer- og elevmateriale til undervisning i konfliktløsning efter mediationsmetoden.
Undervisningsforløb med lektionsplan, program, formålsbeskrivelser og forbrug af materiale og forberedelse til lærerne. Konkrete øvelser og opgaver til eleverne fra 3. – 9. klassetrin. Til materialet hører en instruktionsfilm til lærere og andre, der arbejder med børn og unge og konfliktløsning.
http://www.bibliotek.dkSøg »Konflikter løser vi selv«
Hans Boserup og Susse Humle, Dansk Forening for Mediation og Dansk Forligsnævn, 1996
Konflikttrappen
Konflikttrappen kan i skolesammenhæng bruges til at bevidstgøre eleverne om en konflikts forskellige faser.
Dermed styrkes elevernes evne til konstruktivt at håndtere de konflikter, de selv er i, eller potentielt vil blive en del af.
Litteratur til 4. klasse
Grib konflikten
Lær om konstruktiv konflikthåndtering i skolen.
Håndbog med ideer, øvelser og baggrundsviden til at tackle de konflikter, som opstår mellem elever, lærere og forældre.
www.dkr.dk Søg »Grib konflikten«.
Børns vilkår ( 4kl – 5.kl – 6.kl – 7.kl – 8.kl- 9.kl )
Børns Vilkår har opgaver, der henvender sig til undervisningsbrug fra 4. klasse og opefter.
www.bornsvilkar.dk Søg »skoleopgaver«
At være pige, Ulla Rode
2000 (6. udg.)
Målgruppe: 4. – 5. klasse.
Download eller bestil bogen
Men jeg kan så meget andet
En elevbog om stærke følelser, om identitet, selvværd, håndtering af følelser, dilemmaer m.m.
En række meget forskellige tekster og oplæg til procesorienteret arbejde i 3. til 5. klasse.
Kirsten Borberg, Undervisningsministeriet m.fl., 1995
http://www.bibliotek.dkSøg »Men jeg kan så meget andet«
Mobning
Alle for en mod mobning
Siden her er en vigtig del af indsatsen mod mobning. Her kan du finde viden om mobning, gode råd, undervisningsforløb, inspiration, fakta og akut-hjælp, hvis mobning er en realitet. Du kan også læse pixieudgaver af anbefalingerne i aktionsplanen til henholdsvis dagtilbud, grundskole og ungdomsuddannelser. Du kan både downloade aktionsplanen og pixieudgaver her på siden.
Hjemmesiden opdateres løbende med mere information og materiale.
På siden kan du også læse en række OL-atleters syn på mobning. De fungerer som ambassadører for alle mod mobning og bakker op om indsatsen for at stoppe mobning gennem en Facebookside, som også er en fast del af indsatsen
Mobning
Mobning er hverken drilleri eller en konflikt, selv om dette også kan være meget ubehageligt. For at forstå hvad mobning er, er der blevet lavet en mobbedefinition, som lyder sådan her:
“Mobning er gruppens eller den enkeltes systematiske forfølgelse eller udelukkelse af en enkelt person, på et sted, hvor denne person er tvunget til at opholde sig.”
Mobning har alvorlige konsekvenser for den det går ud over. “Offeret” kan miste selvtilliden, få sværere ved at koncentrere sig i skolen, miste lysten til at gå i skole, få søvnproblemer samt hoved- eller mavepine.
Mobning er en form for overgreb, hvor de “stærke” bruger deres magt overfor én som er svagere, én som står alene. Mobning handler om at såre og om at skubbe den der mobbes ud af gruppen/klassen. For eksempel ved at den eller de der mobber bruger nedsættende øgenavne, gemmer, ødelægger eller stjæler en andens ting, f.eks. tasker, tøj eller cykel. Holder en anden udenfor f.eks. ved at håne den der mobbes, ikke tale med eller invitere pågældende til fester som alle andre deltager i osv. Truer eller tvinger en anden til noget. Bruger vold, for eksempel slår, skubber, sparker.
Forskellige former for mobning
Drenge og piger mobber ofte på forskellige måder. Drenge har en tendens til at mobbe meget direkte og eventuelt også fysisk. Piger har en tendens til at mobbe mere indirekte ved at udelukke andre fra fællesskabet. Det kan være ved at sprede rygter, sms/chatte, og ignorere eller på andre måder vise, at personen er uønsket. Den digitale mobning er mere og mere udbredt, og foregår bla. fra facebook og via mobiltelefon. Den kan i sagens natur køre i døgndrift, og den der mobbes kan ikke flygte væk fra mobningen. Der er yderst belastende, og kan i visse tilfælde grænse sig til trusler og krænkelser, der kan være direkte ulovlige. Har man som forældre eller i det hele taget som ansvarlig voksen kendskab til den slags, er man forpligtet til at gribe ind, og evt få inddraget relevante fagfolk fra SSP, ”skole socialvæsen eller politi”.
Mobning skal stoppes
Mobning kan under ingen omstændigheder accepteres. Derfor er det vigtigt, at skolen eller uddannelsesstedet har en antimobbestrategi, så alle på og omkring skolen/uddannelsesstedet inddrages i arbejdet mod mobning.
Børn har forskellige grænser for, hvornår de kan føle sig krænket og forfulgt, og det er vigtigt at være opmærksom på, uden hverken at overdramatisere eller bagatellisere. Selv om der eksisterer definitioner på mobning, skal de aldrig bremse for, at man som voksen anerkender et barns oplevelse og følelser.
Den der mobber har det ofte selv svært med selvværd eller familiære problemer.
Gode råd til forældre
Som forælder er du dit barns vigtigste rollemodel, og din adfærd smitter i høj grad af på dit barn. Undersøgelser viser, at de børn, som oplever, at deres forældre taler nedsættende om andre, mobber mere end andre børn. På samme måde kan en meget autoritær eller en meget eftergivende opdragelse bidrage til, at et barn udvikler aggressive eller manglende sociale evner.
Til forældre med børn, der mobber:
Tal med dit barn om det sociale samvær i klassen. Der er mange måder at opfordre til social medansvarlighed på. Inddrag klasselæreren i at løse problemet, eller få evt. hjælp hos Børn og Unge i kommunen.
Forklar tydeligt og bestemt, at sådan en adfærd ikke er acceptabel, men prøv
også at få en snak i gang med dit barn om, hvorfor han/hun mobber og hvordan han/hun kan lære at ændre sin adfærd positivt. Der skal være fokus på adfærdsændringen ellers kan det være svært for barnet selv at skulle bryde ud af rollen som mobber.
Til forældre med børn, der bliver mobbet
Inddrag lærere og eventuelt skoleledelsen. Der skal laves holdbare løsninger, og det kræver et fortløbende fokus. Få evt. hjælp hos ”Børn og Unge” i kommunen.
Hvis dit barn bliver mobbet, skal du tage det alvorligt. Slå det aldrig hen som uskyldige drillerier og råd aldrig dit barn til bare at lade som ingenting. Forhold dig lyttende, undersøgende og tålmodigt i samtalen med dit mobbede barn. Prøv at forhindre, at dit barn begynder at tro på det, der mobbes med.
Inspirationskilde – Dansk Center for Undervisningsmiljø
Opbyg et forældrenetværk
Gør noget ud af at forældrene lærer hinanden at kende – herunder navne, holdninger, jobs, interesser, søskende i familien o.s.v.
Hvorfor skal man have et forældrenetværk?
• Forældres kendskab til klassens børn og forældres engagement i klassens liv styrker klassens trivsel markant.
• For at forebygge konflikter, drilleri og mobning
• Fordi det skaber fælles rammer
• Problemer tackles bedre, hvis man kender hinanden og har aftalt at tale sammen, hvis man kommer i tvivl
• For at undgå misforståelser, frustrationer og usikkerhed.
Børn, der ikke trives i skolen, har en større risiko for at begå kriminalitet. Hvis du tager aktiv del i dine børns dagligdag i institutionen eller skolen, styrker det børnenes sociale liv. Samarbejdet med de andre forældre styrker fællesskabsfølelsen. Gennem netværket med de andre forældre bliver ansvaret for børnenes trivsel et fælles ansvar. Jo tidligere netværkene dannes, jo bedre. Det er nemlig nemmere at kntakte hinanden om de problemer, der kan opstå, når I kender hinanden godt. Samarbejdet mellem jer kan gøre, at alle børn og forældre bliver en del af gruppens eller klassens fællesskab.
Et godt forældrenetværk består af forældre som:
• Tager ansvar for hinandens børn
• Vil samarbejde omkring hinandens børn
• Tager rygter alvorligt og reagerer hurtigt og klogt på dem
• Reagerer hurtigt og klogt på akutte problemer, og som gerne tager andre forældre med på råd.
• Ikke går alene med sine bekymringer
Hvorfor skal skolerne sætte forældrenes samarbejde i gang?
Fordi forældrene ikke kender hinanden, når de starter i skolen.
Fordi forældresamarbejdet bliver for tilfældigt og skrøbeligt, hvis det skal komme af sig selv.
Fordi forældrene er en ressource ind i trivselsarbejdet, når de samarbejder aktivt for, at alle klassens børn er med i fællesskabet.
Fordi lærerne sparer tid på konflikter og frustrationer, hvis de kan løses af forældregruppen.
Fordi forældrene forventer at skolen er tydelig omkring forventningerne til dem.
www.dkr.dk– søg forældrefiduser, forældrenetværk
Politi
Lokalpolitiet i Faxe kommune er en vigtig del af SSP-samarbejdet
Politiet arbejder blandt børn, unge og forældre for at forebygge misbrug og kriminalitet. Dette foregår gennem undervisning og oplæg på skolerne og kan ske som både ”akut” og mere langsigtet undervisning.
Herudover arbejder Politiet også med opsøgende arbejde og målrettede indsatser over for kriminelt truede personer, personkredse og -grupper samt i bestemte by- og landområder.
Henvendelse omkring bekymring vedrørende unge og stoffer, unges velfærd generelt og unges adfærd og kriminalitet, kan ske til den forebyggende sektion ved at ringe til 114.
Du kan også tage direkte kontakt til politiets SSP-koordinator i Faxe kommune, Lars Jensen på 22232570 mail: lje006@politi.dk
Konkrete anmeldelser om kriminalitet skal ligeledes ske på tlf. 114 eller på hjemmesiden: http://www.politi.dk
Respekt
act RESPEKT er et undervisningsmateriale fra Røde Kors, der tager livtag med nogle af de svære problemstillinger og dilemmaer som børn og unge møder i deres hverdag.
Materialet består af tekster og billeder, som i øjenhøjde med eleverne, formidler historier og fakta om det at respektere og blive respekteret. Men også, hvad der sker, hvis mennesker ikke respekterer hinanden. Røde Kors lægger op til, at materialet kan bruges i en emneuge, men det kan sagtens bruges i uddrag og i andre sammenhænge.
Materialet består af:
Elevmagasin og lærervejledning (pdf) samt et temasite (online)
http://www.rodekors.dk Søg skole, find materialer, fordomme og forskelle
Selvværdsspejlet
Selvværdsspejlet er en metode, som sætter fokus på elevernes selvoplevelse og selvværd.
Sikkerchat.dk
Sitet giver oplysning og hjælp til både børn, unge og voksne om sikkerhed, når børn og unge chatter på internet og mobil. Tre hjemmesider med SMART-råd, interaktive spil og tests, masser af historier fra den virkelige verden, debatforum m.m.
Til forældre og lærere er der oplysning, dialogredskaber og undervisningsmaterialer. Her kan findes inspirationskatalog til holdningsbearbejdning i både skole og klub. Ex. “Avisprojekt”, “Det digitale landkort”, “Slang ordbogen” og “Ridder tema”
Endvidere findes en god guide til, hvorledes man kan handle i konkrete situationer, når noget er gået galt, samt en gennemgang af den gældende lovgivning ift. krænkelser, chikane, trusler, persondata, upload af billeder, webcam etc.
Sitet kan bruges til både selvstændig gennemgang og lærerstyret gruppearbejde og er målrettet både indskoling, mellemtrin og udskoling.
Se mere: http://www.sikkerchat.dk
Skilsmisse
Det gør ondt på børn, når forældrene går fra hinanden. Men selvom det er forvirrende og hårdt for alle, kan det lade sig gøre at være i skilsmissen på en god måde.
Børns vilkårs side kommer med gode råd til børn, forældre og professionelle.
Slet det.
Hjælp til børn og unge om onlinelivet.
SletDet kan hjælpe dig, hvis du har fået delt private, grænseoverskridende eller krænkende informationer, billeder eller video, for eksempel nøgenbilleder. Eller hvis du har haft en anden ubehagelig oplevelse online.
Her findes blandt andet en slettevejledning
Det er Red Barnet der står bag denne hjemmeside.
Sms/ chat – og billeddeling
Her kan du få gode råd til hvordan du som forældre kan være på forkant med børn og unges brug af sociale medier, og alle de muligheder der ligger her.
SMS/CHAT
Det er let og hurtigt og man kan komme i kontakt med rigtig mange venner, når du sms’er eller chatter. Men husk du skal kende grænsen. Du kan jo fx prøve chat-spillet på www.sikkerchat.dk der også er en hjemmeside med meget relevant og general information til forældre og unge om chat.
Husk når du bruger sms:
- Får du ubehagelige beskeder, så vis dem til en voksen.
- Beskyt dit og dine venners mobilnummer. Giv det kun til din familie og dine gode venner. Lad være med at give dit nummer til nogen, du kun har mødt online på en chat.
- Bloker nummer på ubehagelige opkald. Bed din far og mor om at kontakte din mobiludbyder og få blokeret opkald fra det nummer, som du får mobbe-SMS fra. Du kan skifte nummer. Nogle selskaber gør det gratis, hvis det er for at undgå mobning eller forfølgelse.
- Nogen sender billeder rundt af sin ven eller veninde. Det er ikke rart, hvis der bliver taget billeder, uden at man selv ved det. Får du sådanne billeder, så slet det.
Chat-rooms – Pas på dig selv:
- Vælg dit profilbillede og brugernavn med omtanke, nogle navne og foto sender signaler om at du er frisk på det hele, selvom du egentlig ikke er det.
- Udstil ikke dig selv, vær forsigtig.
- Får du ubehagelige beskeder, så tal med nogen om det.
- Det er dig der sætter grænsen.
- Mød aldrig en chatven alene.
- Giv ikke personlige oplysninger som navnet på skolen du går på, byen du bor I osv.
Regler for Chat:
- Giv aldrig dit navn, adresse eller telefonnummer til nogen på nettet. Det vil være det samme som at give nøglen til jeres hus til en fremmet.
- Døgnet rundt er der voksne med sexuel interesse I børn, der surfer rundt på chatten, og de er tit meget dygtige til at chatte med dig I lang tid om alt andet en sex, for at få en god kontakt med dig – som de så vil udnytte når I er blevet gode “venner”.
- Luk ned, hvis du føler dig utryg, eller hvis du føler, at samtalen tager en drejning, du ikke bryder dig om. Du behøver ikke at være høflig og sige farvel. Bare luk ned!
- Tag altid en ven eller en voksen med (uanset hvor uskyldig aftalen lyder), når du møder en ny ven fra chatten for første gang – og sørge altid for at aftale at mødes et sted, hvor der er mange mennesker, som for eksempel biblioteket eller net-caféen.
Løs mere på :
www.cfdp.dk – Center for Digital Pædagogik
Stjæl de andres gode idéer
Indkald én gang om året alle forældreråd på tværs af årgange til fælles inspiration og gensidig vidensdeling?
Hvilke gode ideer er der til sociale tiltag?
Brug de gode erfaringer der allerede eksisterer blandt andre netværk på skolen.
Taktil rygmassage
Taktil rygmassage er primært en mobbeforebyggende metode, men kan også anvendes i forbindelse med en genoprettende indsats.
Træning af samarbejdsevner og fairplay
aktivrundti.dk er en hjemmeside der lægger op til at det skal være sjovt at være aktiv.
Siden indeholder ideér til aktiviteter, med udførlige beskrivelser af forberedelser, hvilke fag og trinmål der kan inddrages m.m.
Ud med sproget
Ud med sproget sætter fokus på kommunikation og sprog gennem eksempler fra hverdagen.
Metoden tager udgangspunkt i ligeværdig kommunikation, hvor begge parter skal have plads og lov
til at udtrykke egne behov og følelser.
Øvelse gør mester
Øvelse gør mester handler om jævnbyrdig samtale i rundkreds.
Indgangen er en leg eller en øvelse, der har fokus på en bestemt kompetence. Det kan være samarbejde, konfliktløsning, kommunikation eller lignende.