I de mindste klasser er fokus på at skabe gode sociale relationer til andre børn og voksne, at børnene lærer at passe på sig selv, samt at der skabes et stærkt forældrenetværk.
EMNE
- Åbenhed og ærlighed
FORMÅL
- At styrke elevernes og forældrenes netværk, fælles ansvarlighed og fællesskabsfølelse
TEMAER
- I klassen løser vi problemer sammen.
- Det er ok at tale om det, der har betydning for fællesskabet.
- I klassen lyver vi ikke for hinanden
- Vi stoler på hinanden
- At sladre kan være at hjælpe en kammerat
- Tillid til de voksne
- De voksne taler sammen
Arranger dialogmøde
Spil samspillet
Her præsenteres en række udsagn eller situationer, som forældrene kan diskutere i mindre grupper. Formålet er at sætte en dialog i gang om holdninger og værdier og måske blive enige om nogle regler/ principper/ værdier, der gælder for børnenes samvær. Spillet er også med til at udvikle forældrenes kendskab og tillid til hinanden
Børns rettigheder
Bog om grundprincipperne i Børnekonventionen, skrevet så de også kan forstås af mindre børn.
Thomas Winding: »Samtaler med Mester«. Har børn ret til noget?
Børns Vilkårs skoletjeneste
Børns Vilkårs Skoletjeneste tilbyder oplæg og trivselsforløb i hele Danmark.
Oplæg til skolebørn, til forældre og til professionelle. I trivselsforløbet inddrages både børn, forældre og lærere i arbejdet mod mobning og for trivsel.
Drama mod mobning er en dramapædagogisk metode til løsning af konflikter.
Metoden er inspireret af forumteater og er direkte møntet på en genoprettende indsats, men kan ligeledes bruges forebyggende.
http://www.sammenmodmobning.dksøg bevidstgørende fiktion
Empatibanko
Empatibanko er et bankospil, hvor ord kobles med forskellige ansigtsudtryk på spillepladen. Det giver eleverne i 0. til 3. klasse mulighed for at udvikle deres sociale og følelsesmæssige kompetencer og hjælper dem til at sætte ord på grundlæggende følelser i hverdagen.
Forældrefiduser
Forældrefiduser er inspiration fra Det Kriminalpræventive Råd
til forældre, lærere, pædagoger og skolebestyrelser om, hvordan man nemt kan tage ansvar for klassens sammenhold.
Fælles fødselsdagstraditioner
Lav fælles spilleregler for hvordan børnenes fødselsdage fejres Spørgsmål som ” Er det okay at afholde fødselsdage kun for drengene/ pigerne i klassen, eller skal det være for alle?. Hvad med varighed, fællesgave, gavestørrelse m.m.
Vil det være en fordel at børnene slår sig sammen to og to eller flere om fødselsdagsarrangementet?
http://www.dkr.dk søg forældrefiduser, forældreaftaler, samspillet
Girafsprog
Girafsprog er en metode, der sætter fokus på sprog og kommunikation i forbindelse med konflikters op- og nedtrapning
http://dcum.dk/grundskole/vaerktoejer-og-inspiration/girafsprog
Grib konflikten
Lær om konstruktiv konflikthåndtering i skolen.
Håndbog med ideer, øvelser og baggrundsviden til at tackle de konflikter, som opstår mellem elever, lærere og forældre.
http://www.dkr.dkSøg »Grib konflikten«.
Konflikttrappen
Konflikttrappen kan i skolesammenhæng bruges til at bevidstgøre eleverne om en konflikts forskellige faser.
Dermed styrkes elevernes evne til konstruktivt at håndtere de konflikter, de selv er i, eller potentielt vil blive en del af.
Litteratur til 2. klasse
Børns rettigheder
Bog om grundprincipperne i Børnekonventionen, skrevet så de også kan forstås af mindre børn.
Thomas Winding: »Samtaler med Mester«. Har børn ret til noget?
Film og litteratur, 2. klasse
Vellev, Helle: Oskar og Laura.
Emne: Stjæle, tyveri, mobning.
Nielsen, Bent: Fra Aske til ild.
Emne: Mobning, drilleri, familien, brande.
Hansen, Hans Chr.: Lillebror-banden.
Emne: Skolen, mobning, konflikter, racisme, løgne.
Nissen, Sisse m.fl.: Skimmer i skole.
Emne: Mobning.
Hansen, Marie: Nina tager mod til sig.
Emne: Skolen, mobning, drilleri.
Lyhne, Mogens: Faruk og Ayse er
Emne: Skolen, kærester, mobning
Nielsen, Bent B.: Finn og Fidusen.
Emne: Mobning, Venskab
Mogensen, Karsten S.: Sigurd og en barsk bølle.
Emne: Drilleri, mobning.
DVD. Lund Kirkegard, Ole: Gummitarzan.
Emne: Drenge, ensomhed, mobning, superstærk.
DVD. Reuter, Bjarne/August, Bille: Busters verden.
Emne: Trylleri, mobning, drenge, skolen.
Mobning
Alle for en mod mobning
Siden her er en vigtig del af indsatsen mod mobning. Her kan du finde viden om mobning, gode råd, undervisningsforløb, inspiration, fakta og akut-hjælp, hvis mobning er en realitet. Du kan også læse pixieudgaver af anbefalingerne i aktionsplanen til henholdsvis dagtilbud, grundskole og ungdomsuddannelser. Du kan både downloade aktionsplanen og pixieudgaver her på siden.
Hjemmesiden opdateres løbende med mere information og materiale.
På siden kan du også læse en række OL-atleters syn på mobning. De fungerer som ambassadører for alle mod mobning og bakker op om indsatsen for at stoppe mobning gennem en Facebookside, som også er en fast del af indsatsen
Mobning
Mobning er hverken drilleri eller en konflikt, selv om dette også kan være meget ubehageligt. For at forstå hvad mobning er, er der blevet lavet en mobbedefinition, som lyder sådan her:
“Mobning er gruppens eller den enkeltes systematiske forfølgelse eller udelukkelse af en enkelt person, på et sted, hvor denne person er tvunget til at opholde sig.”
Mobning har alvorlige konsekvenser for den det går ud over. “Offeret” kan miste selvtilliden, få sværere ved at koncentrere sig i skolen, miste lysten til at gå i skole, få søvnproblemer samt hoved- eller mavepine.
Mobning er en form for overgreb, hvor de “stærke” bruger deres magt overfor én som er svagere, én som står alene. Mobning handler om at såre og om at skubbe den der mobbes ud af gruppen/klassen. For eksempel ved at den eller de der mobber bruger nedsættende øgenavne, gemmer, ødelægger eller stjæler en andens ting, f.eks. tasker, tøj eller cykel. Holder en anden udenfor f.eks. ved at håne den der mobbes, ikke tale med eller invitere pågældende til fester som alle andre deltager i osv. Truer eller tvinger en anden til noget. Bruger vold, for eksempel slår, skubber, sparker.
Forskellige former for mobning
Drenge og piger mobber ofte på forskellige måder. Drenge har en tendens til at mobbe meget direkte og eventuelt også fysisk. Piger har en tendens til at mobbe mere indirekte ved at udelukke andre fra fællesskabet. Det kan være ved at sprede rygter, sms/chatte, og ignorere eller på andre måder vise, at personen er uønsket. Den digitale mobning er mere og mere udbredt, og foregår bla. fra facebook og via mobiltelefon. Den kan i sagens natur køre i døgndrift, og den der mobbes kan ikke flygte væk fra mobningen. Der er yderst belastende, og kan i visse tilfælde grænse sig til trusler og krænkelser, der kan være direkte ulovlige. Har man som forældre eller i det hele taget som ansvarlig voksen kendskab til den slags, er man forpligtet til at gribe ind, og evt få inddraget relevante fagfolk fra SSP, ”skole socialvæsen eller politi”.
Mobning skal stoppes
Mobning kan under ingen omstændigheder accepteres. Derfor er det vigtigt, at skolen eller uddannelsesstedet har en antimobbestrategi, så alle på og omkring skolen/uddannelsesstedet inddrages i arbejdet mod mobning.
Børn har forskellige grænser for, hvornår de kan føle sig krænket og forfulgt, og det er vigtigt at være opmærksom på, uden hverken at overdramatisere eller bagatellisere. Selv om der eksisterer definitioner på mobning, skal de aldrig bremse for, at man som voksen anerkender et barns oplevelse og følelser.
Den der mobber har det ofte selv svært med selvværd eller familiære problemer.
Gode råd til forældre
Som forælder er du dit barns vigtigste rollemodel, og din adfærd smitter i høj grad af på dit barn. Undersøgelser viser, at de børn, som oplever, at deres forældre taler nedsættende om andre, mobber mere end andre børn. På samme måde kan en meget autoritær eller en meget eftergivende opdragelse bidrage til, at et barn udvikler aggressive eller manglende sociale evner.
Til forældre med børn, der mobber:
Tal med dit barn om det sociale samvær i klassen. Der er mange måder at opfordre til social medansvarlighed på. Inddrag klasselæreren i at løse problemet, eller få evt. hjælp hos Børn og Unge i kommunen.
Forklar tydeligt og bestemt, at sådan en adfærd ikke er acceptabel, men prøv
også at få en snak i gang med dit barn om, hvorfor han/hun mobber og hvordan han/hun kan lære at ændre sin adfærd positivt. Der skal være fokus på adfærdsændringen ellers kan det være svært for barnet selv at skulle bryde ud af rollen som mobber.
Til forældre med børn, der bliver mobbet
Inddrag lærere og eventuelt skoleledelsen. Der skal laves holdbare løsninger, og det kræver et fortløbende fokus. Få evt. hjælp hos ”Børn og Unge” i kommunen.
Hvis dit barn bliver mobbet, skal du tage det alvorligt. Slå det aldrig hen som uskyldige drillerier og råd aldrig dit barn til bare at lade som ingenting. Forhold dig lyttende, undersøgende og tålmodigt i samtalen med dit mobbede barn. Prøv at forhindre, at dit barn begynder at tro på det, der mobbes med.
Inspirationskilde – Dansk Center for Undervisningsmiljø
Omgangstone og sprog
Forældrene kan drøfte
Hvad er god tone? Hvad er ikke? Hvordan sikrer vi en god tone i klassen?
Skal vi arbejde på fælles regler om »klassens tone«? Hvad gør vi, hvis vi opdager, at omgangstonen udvikler sig negativt? Er det i orden at rette på andres børn, når de bryder »den gode tone«?
Brug evt. »aftalearkene« på
http://www.dkr.dk Søg »aftaleark«
Opbyg et forældrenetværk
Gør noget ud af at forældrene lærer hinanden at kende – herunder navne, holdninger, jobs, interesser, søskende i familien o.s.v.
Hvorfor skal man have et forældrenetværk?
• Forældres kendskab til klassens børn og forældres engagement i klassens liv styrker klassens trivsel markant.
• For at forebygge konflikter, drilleri og mobning
• Fordi det skaber fælles rammer
• Problemer tackles bedre, hvis man kender hinanden og har aftalt at tale sammen, hvis man kommer i tvivl
• For at undgå misforståelser, frustrationer og usikkerhed.
Børn, der ikke trives i skolen, har en større risiko for at begå kriminalitet. Hvis du tager aktiv del i dine børns dagligdag i institutionen eller skolen, styrker det børnenes sociale liv. Samarbejdet med de andre forældre styrker fællesskabsfølelsen. Gennem netværket med de andre forældre bliver ansvaret for børnenes trivsel et fælles ansvar. Jo tidligere netværkene dannes, jo bedre. Det er nemlig nemmere at kntakte hinanden om de problemer, der kan opstå, når I kender hinanden godt. Samarbejdet mellem jer kan gøre, at alle børn og forældre bliver en del af gruppens eller klassens fællesskab.
Et godt forældrenetværk består af forældre som:
• Tager ansvar for hinandens børn
• Vil samarbejde omkring hinandens børn
• Tager rygter alvorligt og reagerer hurtigt og klogt på dem
• Reagerer hurtigt og klogt på akutte problemer, og som gerne tager andre forældre med på råd.
• Ikke går alene med sine bekymringer
Hvorfor skal skolerne sætte forældrenes samarbejde i gang?
Fordi forældrene ikke kender hinanden, når de starter i skolen.
Fordi forældresamarbejdet bliver for tilfældigt og skrøbeligt, hvis det skal komme af sig selv.
Fordi forældrene er en ressource ind i trivselsarbejdet, når de samarbejder aktivt for, at alle klassens børn er med i fællesskabet.
Fordi lærerne sparer tid på konflikter og frustrationer, hvis de kan løses af forældregruppen.
Fordi forældrene forventer at skolen er tydelig omkring forventningerne til dem.
www.dkr.dk– søg forældrefiduser, forældrenetværk
Opret lege / aktivitetsgrupper
Lege/ aktivitetsgrupper giver et bedre netværk og større trivsel.
Opret dem gerne på tværs af køn. Det giver bedre mulighed for at finde ind i nye lege konstellationer, hvorved klassen bliver mindre sårbar.
Lege/ aktivitetsgrupper giver øget kendskab til hinanden, hvorved grundlaget for at mobning kan finde sted mindskes.
Lege/ aktivitetsgrupper giver også mulighed for at lære hele klassens børnegruppe samt deres forældre at kende.
Hermed skabes større grundlag for at kunne agere og reagere i forhold til hinandens børn.
http://www.dkr.dk Søg ” aktivitetsgrupper”( linket er lidt langsomt….. men det kommer )
Politi
Lokalpolitiet i Faxe kommune er en vigtig del af SSP-samarbejdet
Politiet arbejder blandt børn, unge og forældre for at forebygge misbrug og kriminalitet. Dette foregår gennem undervisning og oplæg på skolerne og kan ske som både ”akut” og mere langsigtet undervisning.
Herudover arbejder Politiet også med opsøgende arbejde og målrettede indsatser over for kriminelt truede personer, personkredse og -grupper samt i bestemte by- og landområder.
Henvendelse omkring bekymring vedrørende unge og stoffer, unges velfærd generelt og unges adfærd og kriminalitet, kan ske til den forebyggende sektion ved at ringe til 114.
Du kan også tage direkte kontakt til politiets SSP-koordinator i Faxe kommune, Lars Jensen på 22232570 mail: lje006@politi.dk
Konkrete anmeldelser om kriminalitet skal ligeledes ske på tlf. 114 eller på hjemmesiden: http://www.politi.dk
Selvværdsspejlet
Selvværdsspejlet er en metode, som sætter fokus på elevernes selvoplevelse og selvværd.
Skilsmisse
Det gør ondt på børn, når forældrene går fra hinanden. Men selvom det er forvirrende og hårdt for alle, kan det lade sig gøre at være i skilsmissen på en god måde.
Børns vilkårs side kommer med gode råd til børn, forældre og professionelle.
Sms/ chat – og billeddeling
Her kan du få gode råd til hvordan du som forældre kan være på forkant med børn og unges brug af sociale medier, og alle de muligheder der ligger her.
SMS/CHAT
Det er let og hurtigt og man kan komme i kontakt med rigtig mange venner, når du sms’er eller chatter. Men husk du skal kende grænsen. Du kan jo fx prøve chat-spillet på www.sikkerchat.dk der også er en hjemmeside med meget relevant og general information til forældre og unge om chat.
Husk når du bruger sms:
- Får du ubehagelige beskeder, så vis dem til en voksen.
- Beskyt dit og dine venners mobilnummer. Giv det kun til din familie og dine gode venner. Lad være med at give dit nummer til nogen, du kun har mødt online på en chat.
- Bloker nummer på ubehagelige opkald. Bed din far og mor om at kontakte din mobiludbyder og få blokeret opkald fra det nummer, som du får mobbe-SMS fra. Du kan skifte nummer. Nogle selskaber gør det gratis, hvis det er for at undgå mobning eller forfølgelse.
- Nogen sender billeder rundt af sin ven eller veninde. Det er ikke rart, hvis der bliver taget billeder, uden at man selv ved det. Får du sådanne billeder, så slet det.
Chat-rooms – Pas på dig selv:
- Vælg dit profilbillede og brugernavn med omtanke, nogle navne og foto sender signaler om at du er frisk på det hele, selvom du egentlig ikke er det.
- Udstil ikke dig selv, vær forsigtig.
- Får du ubehagelige beskeder, så tal med nogen om det.
- Det er dig der sætter grænsen.
- Mød aldrig en chatven alene.
- Giv ikke personlige oplysninger som navnet på skolen du går på, byen du bor I osv.
Regler for Chat:
- Giv aldrig dit navn, adresse eller telefonnummer til nogen på nettet. Det vil være det samme som at give nøglen til jeres hus til en fremmet.
- Døgnet rundt er der voksne med sexuel interesse I børn, der surfer rundt på chatten, og de er tit meget dygtige til at chatte med dig I lang tid om alt andet en sex, for at få en god kontakt med dig – som de så vil udnytte når I er blevet gode “venner”.
- Luk ned, hvis du føler dig utryg, eller hvis du føler, at samtalen tager en drejning, du ikke bryder dig om. Du behøver ikke at være høflig og sige farvel. Bare luk ned!
- Tag altid en ven eller en voksen med (uanset hvor uskyldig aftalen lyder), når du møder en ny ven fra chatten for første gang – og sørge altid for at aftale at mødes et sted, hvor der er mange mennesker, som for eksempel biblioteket eller net-caféen.
Løs mere på :
www.cfdp.dk – Center for Digital Pædagogik
SSP underviser i 2. klasse
Undervisning i digital dannelse “Dit liv på nettet”.
Undervisningsmaterialet ”Dit liv på nettet” og vandt i 2017 den kriminalpræventive pris. Det er oprindeligt udviklet til Ålborg kommune i samarbejde med center for digital dannelse ud fra ønske fra fagpersoner om at få et materiale der var nemt tilgængeligt og hvor brug af digitale medier var en del af undervisningen.
Materialet er egentlig tænkt som et forløb som strækker sig over 4 faser/nedslag over et folkeskoleliv, med udgangspunkt i et undervisningsforløb i indskolingen, to på mellemtrinnet og et i udskolingen.
I Faxe kommune har vi købt rettighederne til at bruge materialet på 2. og 8. årgang, og vores SSP-lærere der forestår undervisningen
Materialet, som består af film, cases, fakta og historier fra det virkelige liv, får skoleelever til at reflektere over deres handlinger på nettet. Eleverne skal tage stilling til etiske dilemmaer, som er tematiseret efter de forskellige alderstrin.
Medieomtalen af ”Dit liv på nettet”
www.dkr.dk/nyheder/2017/apr/pris-til-dit-liv-paa-nettet/
Link til undervisningsmateriale
http://cfdp.dk/dit-liv-paa-nettet/
Skabelon til forældreinfo/ invitation til forældremøde
SSP – Dit Liv På Nettet- forældreinfo – invitation til forældremøde 2. årgang
Forældrebrev – sendes ud til forældre efter undervisningen i klassen, som alternativ til forældremødet
file:///C:/Users/chhan/Desktop/Dit%20liv%20på%20nettet%202.%20og%203.%20klasses%20forældrebrev.pdf
Kontakt SSP-konsulent Christina Hansen hvis du har spørgsmål til undervisningen. Find Kontaktoplysninger her på siden.
Stjæl de andres gode idéer
Indkald én gang om året alle forældreråd på tværs af årgange til fælles inspiration og gensidig vidensdeling?
Hvilke gode ideer er der til sociale tiltag?
Brug de gode erfaringer der allerede eksisterer blandt andre netværk på skolen.
Taktil rygmassage
Taktil rygmassage er primært en mobbeforebyggende metode, men kan også anvendes i forbindelse med en genoprettende indsats.
Tillidsskabende tegning
Tillidsskabende tegning kan bruges til at skabe tillid imellem eleverne i et givent forum.
Metoden går ud på, at eleverne udarbejder en tegning af det, der optager dem mest lige nu. Efterfølgende samtales der om tegningerne.
http://www.sammenmodmobning.dksøg trivselsskabende øvelser
Træning af samarbejdsevner og fairplay
aktivrundti.dk er en hjemmeside der lægger op til at det skal være sjovt at være aktiv.
Siden indeholder ideér til aktiviteter, med udførlige beskrivelser af forberedelser, hvilke fag og trinmål der kan inddrages m.m.
Ugens ord eller emne
Inden ordet introduceres for klassen, kan læreren tage kontakt til forældrene fx via forældreintra, og få respons på hvordan familien anvender ordet derhjemme. Emnerne kan fx være kammeratskab, legekammerater, venskab, at vente på hinanden.